Tilføj musik på Apple Watch
Når du føjer musik til dit Apple Watch, kan du lytte til den, uanset hvor du befinder dig, også selvom du ikke har din iPhone med.
Du kan føje bestemte playlister og album til dit Apple Watch ved at bruge appen Apple Watch på din iPhone. Hvis du abonnerer på Apple Music , kan du også tilføje musik med appen Musik direkte på dit Apple Watch.
Bemærk: Du behøver ikke at vælge bestemt musik, du vil føje til dit Apple Watch, hvis du abonnerer på Apple Music. Musik, du har lyttet til for nylig, tilføjes automatisk. (Hvis du ikke har lyttet til noget, tilføjes musik, der anbefales af Apple Music).
Tilføj musik med din iPhone
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Musik.
Tryk på Tilføj musik under Playlister & album.
Vælg album og playlister, du vil synkronisere med dit Apple Watch.
Musikken tilføjes, når Apple Watch er sluttet til strømforsyningen og er tæt på din iPhone.
Tip: Brug appen Musik på din iPhone til at oprette playlister specielt til musik, du vil lytte til på dit Apple Watch, f.eks. musik, der motiverer dig under træning. Se Apple-supportartiklen Sådan opretter du en playliste i appen Apple Music.
Tilføj musik med dit Apple Watch
Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du tilføje musik ved at bruge dit Apple Watch.
Åbn appen Musik
på dit Apple Watch.
Tryk på Bibliotek, Lyt nu eller Søg, og naviger til den musik, du vil tilføje.
Tryk på en playliste eller et album, tryk på
, og tryk derefter på Føj til bibliotek.
En besked bekræfter, at emnet er blevet tilføjet.
Bemærk: Du kan streame musik, du har føjet til Apple Watch, når dit Apple Watch har internetforbindelse. Hvis du vil afspille musik, når din enhed ikke har forbindelse til internettet, skal du først hente den.
Overfør musikken til Apple Watch ved at trykke på
igen og derefter trykke på Hent.
Musikken tilføjes, når Apple Watch er sluttet til strømforsyningen og har Wi-Fi-forbindelse.
Føj en træningsplayliste til Apple Watch
Du kan tilføje en playliste fra dit musikbibliotek, der automatisk afspilles, når du starter en træning i appen Træning på Apple Watch.
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Træning.
Tryk på Træningsplayliste, og vælg en playliste.
Playlisten føjes til Mit ur > Musik i appen Apple Watch på din iPhone.
Bemærk: En playliste til træning afspilles ikke, hvis du lytter til anden musik eller lyd.