Vejvisning på Apple Watch
Spørg Siri. Sig f.eks.:
“Hvor er den nærmeste tankstation?”
“Vis vej hjem”
“Hvor langt er der til lufthavnen?”
Vejvisning
Åbn appen Kort på dit Apple Watch.
Drej på Digital Crown for at rulle til Favoritter, Guider og Seneste.
Tryk på et emne for at få vejvisning til fods, i bil, med offentlig transport og på cykel.
Bemærk: Nogle transportmidler er ikke tilgængelige i alle områder.
Tryk på en funktion for at se foreslåede ruter, og tryk derefter på en rute for at starte turen og se en oversigt over den – med sving, afstand mellem sving og vejnavne.
Tip: Når du vælger På cykel, får du vist en oversigt over højdeændringer langs ruten. Tryk på for at få mere at vide om den type veje, du kommer til at cykle på – om der er cykelsti, om der er tale om side- eller hovedveje, eller om du er nødt til at stå af cyklen og gå.
Når du er begyndt på den første strækning, bruger dit Apple Watch lyde og prik til at fortælle dig, hvornår du skal dreje. En lav tone efterfulgt af en høj tone (tak-tik, tak-tik) betyder, at du skal dreje til højre ved det kryds, du nærmer dig; en høj tone efterfulgt af en lav tone (tik-tak, tik-tak) betyder, at du skal dreje til venstre. Ved du ikke helt, hvordan dit mål for rejsen ser ud? Du mærker en vibration, når du er på sidste strækning, og igen, når du ankommer.
Dit anslåede ankomsttidspunkt vises i øverste venstre hjørne.
Du kan afslutte vejvisningen, før du er fremme, ved at trykke på < øverst til venstre på skærmen og derefter trykke på Slut.
Vælg advarsler om vending
Når du bruger trinvis vejvisning, kan dit Apple Watch advare dig, næste gang du skal dreje. Gør følgende for at vælge de advarsler om vending, som du ønsker at modtage:
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Kort.
Slå de advarsler til, som du ønsker at modtage: I bil, I bil med CarPlay, Til fods og På cykel.
Bemærk: Lokalitetstjenester skal slås til, før du kan få trinvis vejvisning. Gå til Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester på Apple Watch for at slå lokalitetstjenester til eller fra.
Få vejvisning til et vartegn eller en knappenål på kortet
Åbn appen Kort på dit Apple Watch.
Tryk på Lokalitet, og tryk derefter på destinationsvartegnet eller knappenålen på kortet.
Rul i oplysningerne om lokaliteten, indtil du ser Vis vej, og vælg derefter Til fods, I bil, Offentlig transport eller På cykel.
Når du er klar, skal du trykke på en rute og derefter følge vejvisningen.
Spørg Siri. Sig noget i stil med “Hvor lang tid tager turen hjem?”
Hurtig retur til Kort fra urskiven
Du kan skifte til urskiven, mens du får vejvisning. Hvis du hurtigt vil vende tilbage til Kort, skal du trykke på øverst på skærmen.
Se transportmuligheder
Når en rute vises i appen Kort , kan du vælge forskellige muligheder, før du starter.
Vælg en anden rute: Hvis der vises en anden rute, kan du vælge den ved at trykke på den.
Skift til en rute i bil, til fods, med offentlig transport eller på cykel: Tryk på Til fods, I bil, Offentlig transport eller På cykel.
Undgå vejafgifter eller motorveje: Find en bilrute frem, tryk på >, og slå derefter en mulighed til.
Undgå bakker eller meget trafikerede veje: Find en cykelrute frem, tryk på >, og slå derefter en mulighed til.
Vælg den foretrukne offentlige transport: Vælg en rute med offentlig transport, tryk på >, og vælg derefter den type offentlig transport, du foretrækker – for eksempel bus, metro og letbane, pendlertog eller færge.