Skriv og svar på e-mail på Apple Watch
Lav en besked på Apple Watch
Åbn appen Mail
på dit Apple Watch.
Brug Digital Crown til at rulle til bunden af skærmen, og tryk derefter på Ny besked.
Tryk på Tilføj kontakt for at tilføje en modtager, tryk på Tilføj emne for at oprette en emnelinje, og tryk derefter på Opret besked for at skrive din e-mail.
Besvar en besked på Apple Watch
Rul til bunden af en besked, du har modtaget i appen Mail , og tryk derefter på Svar. Tryk på Svar alle, hvis der er flere modtagere.
Skriv en besked på Apple Watch
Du kan oprette en besked på mange måder:
Send et smart svar: Rul for at se en liste med praktiske udtryk, du kan bruge. Du skal bare trykke på et af dem for at sende det.
Du kan tilføje dit eget udtryk ved at åbne appen Apple Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, gå til Mail > Standardsvar og derefter trykke på Tilføj svar. Du tilpasser standardsvarene ved at trykke på Rediger og derefter trække for at ændre deres rækkefølge eller trykke på
for at slette et.
Dikter tekst: Tryk på
, sig det, du vil sige, og tryk på OK. Du kan også diktere tegnsætning (f.eks. “har du modtaget den spørgsmålstegn”).
Lav et lydklip: Åbn appen Apple Watch på din iPhone, tryk på Mit ur, gå til Beskeder > Dikterede beskeder, og vælg derefter Transskription, Samtale eller Transskription eller samtale. Hvis du trykker på Samtale, får modtageren din dikterede tekst som lydklip at lytte til, ikke en sms at læse. Tryk på Transskription eller samtale for at vælge formatet på beskeden, når du sender den.
Sådan skribler du en besked: Tryk på
, og skriv beskeden. Mens du skriver, kan du dreje på Digital Crown for at se de mulige forventede tekster og derefter trykke på en for at vælge den. Tryk på Send for at sende beskeden.
Bemærk: Skrible er ikke tilgængelig på alle sprog.
Hvis du har indstillet dit Apple Watch til at bruge mere end et sprog, skal du trykke på Sprog, vælge et sprog, trykke på
eller
og derefter indtale eller skrive din besked.
Inkluder en emoji: Tryk på
, tryk på en kategori, og rul derefter for at gennemse de tilgængelige billeder. Når du finder det rigtige symbol, skal du trykke på det for at tilføje det i beskeden og derefter trykke på Send.
Svar fra iPhone
Hvis du foretrækker at skrive et svar, skal du afbryde vågeblus på din iPhone og åbne Appskifter. (På en iPhone med Face ID skal du skubbe opad fra bunden og holde pause; på en iPhone med knappen hjem skal du dobbeltklikke på knappen Hjem).
Tryk på den knap, der vises nederst på skærmen, for at åbne e-mailen i Mail.