
Overfør arkiver mellem en Mac med Apple Silicon og en anden Mac
Du kan slutte en Mac med Apple Silicon til en anden Mac, så Mac-computeren med Apple Silicon vises som en ekstern harddisk. Du kan derefter overføre arkiver mellem Mac-computerne.
Tip: Du kan bruge AirDrop som en praktisk metode til overførsel af emner fra en Mac til en anden, især hvis du kun skal overføre nogle få emner.
Forbind de to computere med et USB-, USB-C- eller Thunderbolt-kabel.
Vælg Apple
> Luk ned på Mac-computeren med Apple Silicon.Vent på, at din Mac er lukket helt ned. En Mac er lukket helt ned, når skærmen er sort og alt lys (herunder på Touch Bar og tastatur) er slukket.
Tryk på og hold afbryderknappen nede, indtil “Indlæser startmuligheder” vises.
Klik på Indstillinger, og klik derefter på Fortsæt.
Vælg en startdisk, og klik derefter på Næste.
Skriv adgangskoden til en administratorkonto, hvis du bliver bedt om det.
Din Mac starter i macOS-gendannelse.
Vælg Hjælpeapps > Del disk.
Vælg den disk eller enhed, du vil dele, og klik derefter på Start deling.
Åbn et Findervindue på den anden Mac, og klik derefter på Netværk (under Placeringer) i indholdsoversigten.
Dobbeltklik på Mac-computeren med den delte disk eller enhed i vinduet Netværk.
Overfør arkiver ved at trække dem til og fra disken.
Når du er færdig med at overføre arkiver, skal du klikke på Stop deling på den Mac, du delte som en ekstern disk.