Hvis en Thunderbolt-enhed ikke fungerer med Mac
Prøv et af følgende forslag, hvis din Thunderbolt-enhed ikke virker:
Kontroller enheden: Sørg for, at enheden er tændt, og at dens kabler er tilsluttet. Hvis enheden skal bruge en netledning, skal du sørge for, at netledningen er tilsluttet. Hvis enheden er en del af en serie enheder, skal du fjerne enheden fra serien, sætte den direkte i computeren og kontrollere, at den virker.
Kontroller, at du bruger det rigtige kabel: Sørg for at tilslutte Thunderbolt-enheden med et Thunderbolt-kabel, ikke et Mini DisplayPort-kabel. Et Thunderbolt-kabel har et Thunderbolt-symbol på stikket.
Kontroller, at du bruger den rigtige port: Sørg for at tilslutte Thunderbolt-kablet til en Thunderbolt-port , ikke en USB-C-port. Se Apple-supportartiklen Identificer portene på din Mac.
Kontroller, om der er firmware- eller softwareopdateringer til enheden: Sørg for, at evt. software og firmware, som fulgte med enheden, er installeret. Se efter den nyeste software på producentens websted.
Kontroller serieforbundne enheder: Hvis enheden indgår i en serie Thunderbolt-enheder, som hver især er forbundet med hinanden, og kun en enhed er sluttet direkte til Thunderbolt-porten , skal du afmontere enheden fra serien og kontrollere, at den virker (se “Kontroller enheden” ovenfor). Sørg derefter for, at alle andre enheder end den, der er sluttet direkte til Mac, har en netledning. (Hvis den enhed, der er sluttet direkte til Mac, kræver en netledning, skal den også have en).
Hvis en Mini DisplayPort-enhed indgår i rækken, skal du sørge for, at den er sidst og er tilsluttet med et Mini DisplayPort-kabel.
Kontroller, at enheden vises i Oplysninger om system: Hold Alternativtasten nede, og vælg Apple > Oplysninger om system på din Mac.
Åbn Oplysninger om system for mig
I det vindue, der vises, skal du se, om Thunderbolt-enheden vises under Hardware på listen til venstre. Hvis enheden vises, men ikke virker, skal du se efter flere oplysninger om fejlfinding i dokumentationen til enheden.
Åbn apps igen: Slut eventuelle apps, der bruger enheden, og genstart dem.
Start Mac igen: Vælg Apple > Start igen.
Hvis disse forslag ikke virker, skal du læse oplysninger om fejlfinding i den dokumentation, der fulgte med enheden, eller bede forhandleren om hjælp.