Tilføj forbundne objekter for at gøre din præsentation interaktiv i Keynote på Mac
Du kan vælge, at objekter skal bruges som links, som brugerne kan klikke på for at hoppe fra et lysbillede til et andet. Denne funktion er nyttig, når du vil oprette en interaktiv præsentation, der gør det muligt for tilskuere at vælge deres egen vej gennem lysbilledshowet.
Objekter, der kan bruges som links, er f.eks. figurer, streger, billeder, billedgallerier, tegninger, tekstfelter, ligninger, objektgrupper og animerede tegninger.
Føj et link til et objekt, så tilskuere kan navigere til et andet lysbillede.
Ctrl-klik på det objekt, du omdanne til et link, vælg Tilføj link, og klik derefter på Lysbillede.
Vælg en mulighed (“Næste lysbillede”, “Forrige lysbillede” osv.).
Hvis du vil oprette et link til et bestemt lysbillede, skal du vælge Lysbillede og derefter indtaste lydbilledets nummer.
Klik på Gå til lysbillede for at kontrollere linkets destination.
Linkteksten understreges, og der vises en linkknap (en buet pil) i nederste højre hjørne af et linkobjekt. (Linkknappen vises ikke, når du afspiller præsentationen).
Klik i lysbilledet for at lukke redigeringsværktøjet til links.
Rediger et links destination
Klik på linkknappen ud for objektet, klik på Rediger, og vælg derefter en anden destination i redigeringsværktøjet til links.
Klik på knappen Fjern for at fjerne linket.
Klik i lysbilledet for at lukke redigeringsværktøjet til links.
Indstil en præsentation til interaktiv afspilning
Hvis forbundne objekter skal bruges til at navigere mellem lysbilleder, skal du indstille dit lysbilledshow til at afspille som præsentationstypen Normal eller Kun links. Du kan også indstille præsentationen til at afspille med det samme, når den åbnes, fortløbende i en sløjfe eller fra begyndelsen, hvis den har været passiv i et stykke tid.
Klik på fanen Dokument i indholdsoversigten Dokument .
Vælg en mulighed på lokalmenuen Præsentationstype:
Normal: Præsentationen skifter lysbilleder eller starter animationer, når tilskueren trykker på tasten højrepil eller venstrepil, klikker på en mus eller et pegefelt eller klikker på et link på et lysbillede. Denne mulighed er nyttig, hvis du vil vise lysbilleder i rækkefølge.
Kun links: Præsentationen skifter kun lysbilleder eller starter kun animationer, når tilskueren klikker på et link. Denne indstilling er nyttig, hvis du vil præsentere et interaktivt lysbilledshow i et kioskmiljø, eller hvis du ikke vil præsentere lysbillederne i rækkefølge.
Tip: I en præsentation af typen Kun links skal du sørge for, at hvert lysbillede indeholder et link (su du undgår overflødige lysbilleder).
Vælg en eller flere afspilningsmuligheder under Lysbilledindstillinger på fanen Dokument:
Afspil automatisk ved åbning: Afspilningen af præsentationen begynder med det samme, når den åbnes.
Lysbilledshow i sløjfe: Præsentationen vender tilbage til det første lysbillede, når lysbilledshowet er slut.
Genstart show, hvis passiv i: Brug pil op og pil ned til at indstille, hvor længe en præsentation skal være passiv uden interaktion fra tilskuernes side, før den vender tilbage til det første lysbillede.
Du starter præsentationen ved at klikke for at vælge det lysbillede i lysbillednavigatoren, du vil starte med, og derefter klikke på på værktøjslinjen.