
Kræv en adgangskode for at afslutte en præsentation i Keynote på Mac
Du kan kræve, at der skal bruges en adgangskode til at stoppe eller afslutte en præsentation. Kravet om en adgangskode er f.eks. praktisk, når præsentationen indstilles til automatisk afspilning i en kiosk.
Gå til appen Keynote
på din Mac.
Åbn præsentationen, og vælg Keynote > Indstillinger (på Keynote-menuen øverst på skærmen).
Klik på Lysbilledshow øverst i indstillingsvinduet, og vælg derefter afkrydsningsfeltet “Bed om adgangskode for at afslutte lysbilledshow”.
Skriv en adgangskode, og klik derefter på Indstil adgangskode.
Du fjerner adgangskoden ved at vælge Keynote > Indstillinger og derefter fravælge afkrydsningsfeltet “Bed om adgangskode for at afslutte lysbilledshow”.
Denne adgangskode gælder kun til de lysbilledshows, der blev afspillet på Mac, da du indstillede adgangskoden.
Du kan føje en adgangskode til en præsentation, så det kun er de personer, der kender adgangskoden, som kan åbne den. Du kan få flere oplysninger i Beskyt en Keynote-præsentation med en adgangskode.