Slut din iPhone eller iPad til en computer (hvor macOS Catalina er installeret), og åbn derefter Finder.
Efter et øjeblik vises enheden i Findervinduets indholdsoversigt.
Vælg enheden i indholdsoversigten, og vælg derefter Arkiver i det primære vindue under enhedsoplysningerne.
Træk det præsentationsarkiv, som du vil flytte, til Keynote-mappen.
Præsentationen vises under Keynote i Finder.
Klik på Synkroniser, og vent til synkroniseringen er færdig.
Tryk på appen Arkiver på hjemmeskærmen, tryk på Gennemse nederst på skærmen, og tryk derefter på På min iPhone eller På min iPad.
Tryk på mappen Keynote, og tryk derefter på præsentationsminiaturen for at åbne præsentationen på enheden.
Du kan åbne præsentationer, der er gemt vha. Microsoft PowerPoint, og redigere dem i Keynote. Hvis du ikke kan åbne en krypteret PowerPoint-præsentation, kan du prøve at ændre krypteringstypen eller krypteringsindstillingerne og derefter gemme præsentationen igen, før du åbner den i Keynote.