Animer, del eller arkiver tegninger i Keynote på Mac
Du kan tegne i et Keynote-lysbillede på iPhone og iPad. Hvis du senere åbner præsentationen i Keynote til Mac, kan du animere tegningen, dele den eller gemme den i Fotos som et billed- eller filmarkiv.
Animer en tegning
Du kan animere en tegning med effekten Stregtegning til byg ind eller byg ud, så den vises i din præsentation, som om den bliver trukket, eller forsvinder, som om den bliver slettet.
Klik for at vælge den tegning på lysbilledet, du vil animere.
Klik på fanen Byg ind eller Byg ud i indholdsoversigten Animer, klik på Tilføj en effekt, og vælg derefter Stregtegning.
Gør et af følgende:
Juster, hvor længe animationen kører: Træk mærket Varighed.
Vælg, hvor hurtigt animationen skal starte og stoppe: Klik på lokalmenuen Acceleration, og vælg en mulighed.
Rediger animationens starttidspunkt: Klik på lokalmenuen Rækkefølge, og vælg en mulighed.
Se eksempel på animationen: Klik på Eksempel.
Du kan få flere oplysninger i Animer et objekt ind på eller ud af et lysbillede.
Bemærk: Hvis du kopierer en animeret tegning fra Pages eller Numbers til Keynote, bliver animationen fjernet. Du kan tilføje animationen igen via ovenstående trin.
Tilføj en tegningsbeskrivelse
Du kan føje en beskrivelse til tegninger i din præsentation. Tegningsbeskrivelser læses af hjælpemiddelteknologi (f.eks. VoiceOver), når nogen bruger teknologien sammen med din præsentation. Tegningsbeskrivelser er ikke synlige i præsentationen.
Gå til appen Keynote på din Mac, og åbn en præsentation med en tegning.
Klik på tegningen for at vælge den, og klik derefter på fanen Tegning i indholdsoversigten Format .
Tryk på tekstfeltet Beskrivelse, og skriv derefter din tekst.
Hvis du eksporterer præsentationen som et PDF-dokument, kan tegningsbeskrivelser stadig læses af hjælpemiddelteknologi. Se Eksporter til PowerPoint-format eller et andet arkivformat i Keynote på Mac.
Du kan læse, hvordan du føjer beskrivelser til et billede eller en video, under Tilføj en billedbeskrivelse eller Tilføj en videobeskrivelse.
Del eller gem en tegning
Du kan dele eller gemme en tegning som et billede.
Gå til appen Keynote på din Mac, og åbn en præsentation med en tegning.
Ctrl-klik på tegningen, og vælg derefter Del.
Gør et af følgende:
Del: Vælg en metode til afsendelse af tegningen.
Gem: Vælg Føj til Fotos.