Brug iCloud Drive med Keynote på Mac
Når iCloud Drive er slået til på din enhed, opbevarer iCloud Drive dine præsentationer og holder dem ajour på de computere, iOS-enheder og iPadOS-enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto. Du ser altid de nyeste versioner af dine præsentationer, uanset hvor du foretog de seneste ændringer.
Du kan nemt synkronisere præsentationer, hvis du bruger iCloud Drive og enheder, der opfylder disse minimumsystemkrav: macOS 13, iOS 16 eller iPadOS 16 eller en nyere version. På iPhone eller iPad vises emner, der opbevares i iCloud Drive, i præsentationsadministrationen.
Du kan også bruge Keynote til iCloud til at oprette og redigere Keynote-præsentationer vha. en understøttet webbrowser på en Mac-computer eller Windows-enhed.
Indstil iCloud Drive på Mac
Gå til Apple > Systemindstillinger, og gør derefter et af følgende:
Hvis du allerede er logget ind på din Apple-konto: Klik på dit navn øverst i indholdsoversigten.
Hvis du ikke er logget ind på din Apple-konto: Klik på ”Log ind”, skriv e-mailadressen (eller telefonnummeret) til din Apple-konto og din adgangskode, klik på Fortsæt, og følg derefter vejledningen.
Hvis du ikke har en Apple-konto: Du opretter en Apple-konto ved at klikke på ”Log ind”, klikke på Har du ikke en konto? og derefter følge vejledningen.
Vigtigt: Hvis du har glemt loginoplysningerne til din Apple-konto, kan du gendanne dem på webstedet om Apple-konto. Du kan have flere forskellige Apple-konti, men det anbefales ikke. Køb, der er foretaget, mens du er logget ind på en Apple-konto, kan ikke kombineres med køb, der er foretaget, når du er logget ind på en anden Apple-konto.
Klik på iCloud, gå til Gemt i iCloud, og klik derefter på Se alle.
Slå Keynote til (du skal måske rulle nedad), og klik på OK.
Når iCloud Drive er slået fra til Keynote på din Mac, gemmes nye præsentationer, du opretter, og dine ændringer ikke i iCloud. Tilsvarende kan du ikke se nye præsentationer eller ændringer i præsentationer, som du opretter eller foretager på dine enheder eller dine andre computere, i Keynote på din Mac.
Åbn webappen Keynote til iCloud
Præsentationer, som du opretter vha. Keynote til iCloud, er automatisk tilgængelige i Keynote på din Mac, iPhone eller iPad, så længe de er indstillet til at bruge iCloud og er logget ind på samme Apple-konto. Tilsvarende vises en præsentation, du opretter vha. Keynote på en Mac, iPhone eller iPad, automatisk i Keynote til iCloud.
Sørg for, at du er logget ind på din Apple-konto og bruger iCloud Drive.
Du kontrollerer, om funktionen er slået til på Mac ved vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på dit navn øverst i indholdsoversigten. Hvis du ikke ser dit navn, skal du klikke på ”Log ind” for at logge ind på din Apple‑konto eller oprette en konto.
Klik på iCloud, klik på Drive, klik på ”Apps, der synkroniseres til iCloud Drive”, og sørg for, at Keynote er slået til.
Gå til iCloud.com på din Mac-computer eller Windows-enhed, og log ind på den samme Apple-konto.
Klik på Keynote.
Du kan få flere oplysninger om brug af Keynote til iCloud i Hjælp til Keynote til iCloud.
Tips til administration af præsentationer på flere enheder
Du skal være opmærksom på nogle få ting i forbindelse med, hvordan du bruger iCloud til at administrere dine præsentationer på enheder:
Hvis du redigerer og derefter lukker en præsentation, når enheden ikke har forbindelse til internettet, vises et skysymbol ud for præsentationens miniature i dialogen Åbn på din Mac. Næste gang du opretter forbindelse til internettet, gemmes den redigerede præsentation i iCloud Drive.
Hvis du redigerer en præsentation på flere computere eller enheder og ikke venter, til redigeringerne er synkroniseret, vil der opstå konflikter. Hvis der opstår en konflikt, kan du vælge at bevare en af eller alle versionerne. (Det gælder kun for præsentationer, der ikke er delt med andre).
Hvis du sletter en præsentation, som en anden har delt med dig, slettes den fra dit iCloud Drive og fra Keynote på alle dine enheder. Du kan klikke på det delte link igen for at tilføje præsentationen i iCloud Drive igen og retablere adgangen til den på alle dine computere og enheder, hvor iCloud er slået til.
Hvis du bruger mapper til at organisere dine præsentationer, anvendes samme mappestruktur på alle dine enheder.
Hvis du føjer en adgangskode til en præsentation på en enhed, skal adgangskoden bruges til at åbne præsentationen på alle dine enheder.