
Flet eller ophæv fletning af celler i Keynote på Mac
Når du fletter tabelceller, kombineres tilstødende celler til en enkelt celle. Når du ophæver fletningen af celler, bevares alle dataene i den nye celle øverst til venstre.

Her er nogle begrænsninger:
- Du kan ikke flette celler, der ikke er anbragt ved siden af hinanden, eller som er placeret i forskellige områder af tabellen, f.eks. celler fra indholdet og celler fra overskriften. 
- Du kan ikke flette kolonner eller rækker. 
- Du kan ikke opdele en celle. Hvis en celle ikke er blevet flettet med en anden celle, er der ingen fletning, der kan ophæves. 
Flet celler
- Gå til appen Keynote  på din Mac. på din Mac.
- Åbn præsentationen med en tabel, og vælg to eller flere tilstødende celler. 
- Ctrl-klik på cellerne, og vælg Flet celler. - Bemærk: Hvis kommandoen Flet celler er utydelig, har du måske valgt hele kolonner eller rækker eller en indholdscelle og en celle i overskriftsrækken. De kan ikke flettes, selvom de støder op til hinanden. - Fletning af celler giver følgende resultater: - Hvis der kun er indhold i en af cellerne forud for fletningen, bevarer den flettede celle indholdet og formateringen fra den celle. 
- Hvis der er indhold i flere celler, før de flettes, bevares alt indholdet, men celler med et bestemt dataformat, f.eks. tal, valuta eller datoer, konverteres til tekst. 
- Hvis der var anvendt en fyldfarve i cellen øverst til venstre, får den flettede celle også den fyldfarve. 
 
Ophæv fletning af celler
- Gå til appen Keynote  på din Mac. på din Mac.
- Åbn en præsentation med en tabel, ctrl-klik på cellerne, og vælg Flet celler. - Al indholdet fra den celle, som tidligere var flettet, føjes til den første celle, hvor fletningen er ophævet. 
Flettede celler behandles specielt i formler:
- Henvis til cellen direkte i en formel ved at bruge adressen i den flettede celles øverste venstre hjørne (f.eks. C3). 
- Du kan ikke nøjes med at inkludere en del af en flettet celle i celleudsnit, der bruges i en formel. 
- Hvis du henviser til en celle i en formel og derefter fletter cellen med celler, der er uden for formlens udsnit, kan formlen resultere i en fejl.