Gendan en tidligere version af et dokument i Pages til iCloud
Pages til iCloud gemmer jævnligt versioner af dit dokument. Hvis du vil vende tilbage til en tidligere version (f.eks. fordi du har slettet indhold, du alligevel skal bruge), kan du gendanne en tidligere version.
Bemærk: Hvis du eller en person, som du deler et dokument med, vender tilbage til en tidligere version af dokumentet, ser alle, der deler dokumentet, den tidligere version. Du kan finde flere oplysninger om delte dokumenter i Introduktion til samarbejde i Pages til iCloud.
Åbn dokumentet, klik på knappen Mere på værktøjslinjen, og vælg derefter Gennemse alle versioner.
På listen Versionshistorik skal du vælge det dokument, du vil gendanne.
Hvis du ikke ved, hvilken version du vil gendanne, skal du vælge et dokument og derefter klikke på Eksempel. Hvis du vil sammenligne den med en anden version, skal du vælge en anden version og derefter klikke på Eksempel igen.
Eksemplet kan kun vises (du kan ikke foretage ændringer i det). Hvis du vil hente eller udskrive en kopi, skal du klikke på knappen Mere øverst i eksempelvinduet og derefter vælge en mulighed.
Klik på Gendan nederst på listen Versionshistorik.
Tip: Du kan også klikke på Gendan øverst til højre i det dokument, du ser i eksempelvisning.
Den aktuelle version udskiftes med den valgte version.
Hvis du ved et uheld sletter et dokument (eller en mappe) fuldstændig, kan du muligvis få emnet tilbage ved at gendanne det.