Lagdel, grupper og lås objekter i Pages til iCloud
Du kan arbejde med og organisere objekterne på en side på forskellige måder:
Lagdel (eller stabl) objekter for at skabe dybde
Grupper objekter, så du nemmere kan flytte, ændre størrelsen på eller rotere dem som en enkelt enhed
Lås objekter for at undgå at flytte, ændre eller slette dem ved en fejltagelse
Anbring objekter i lag
Klik på objektet for at få vist vælgehåndtagene (blå prikker) eller for at få vist rækkenumre og kolonnebogstaver, hvis det er en tabel.
Træk for at overlappe det med et eller flere objekter.
Hvis objektet er en tabel, skal du trække det ved hjælp af firkanten i øverste venstre hjørne i tabellen.
Du kan ændre objektets placering i stablen ved at klikke på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre og derefter gøre et af følgende:
Flyt et objekt et lag ad gangen: Klik på Tilbage eller Frem.
Flyt et objekt helt til toppen eller bunden af stakken: Klik på Bagerst eller Forrest.
Grupper eller ophæv gruppering af objekter
Vælg to eller flere objekter på en side, som du vil gruppere sammen.
Klik på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre, og klik på knappen Grupper.
Bemærk: Hvis knappen Grupper er nedtonet eller ikke vises, kan de valgte objekter ikke grupperes.
De grupperede objekter har ét sæt vælgehåndtag i stedet for separate vælgehåndtag for hvert objekt.
Hvis du vil adskille grupperede objekter, skal du vælge gruppen, klikke på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre og derefter klikke på Ophæv gruppe.
Lås eller lås objekter op
Når du låser et objekt, kan du ikke ændre objektet eller dets indhold. Hvis du f.eks. låser et tekstfelt, kan du ikke ændre dets størrelse, forbinde det med en tråd eller redigere teksten i det.
Vælg et eller flere objekter, der skal låses eller låses op.
Bemærk: Hvis du vælger et forbundet tekstfelt, vælges alle tekstfelterne i tråden.
Klik på Arranger øverst i indholdsoversigten Format til højre, og klik på Lås eller Lås op.
Hvis knappen Lås er dæmpet, skal du kontrollere, at de enkelte objekter er indstillet til Bliv på side øverst i indholdsoversigten.