Delte mapper og samarbejde i Pages til iCloud
Hvis du deler en mappe, der indeholder et Pages til iCloud-dokument, kan alle, der har tilladelse til at se mappen, åbne dokumentet fra mappen.
Du kan få flere oplysninger om brug af iCloud Drive til deling af mapper i Brugerhåndbog til Mac, Brugerhåndbog til iPhone eller Brugerhåndbog til iPad.
Her er et par ting, du skal være opmærksom på, når du samarbejder om dokumenter i delte mapper:
Hvis du vil invitere andre til at samarbejde om et dokument i en delt mappe, skal du ændre indstillingerne til hele mappen i stedet for at føje deltagere til dokumentet.
Hvis du flytter et dokument, der ikke er delt, til en delt mappe, deles dokumentet med alle, der kan åbne mappen.
Hvis du flytter en delt dokument til en delt mappe, er det kun de brugere, som kan åbne mappen, der kan åbne dokumentet.
Hvis det dokument, du arbejder på, er i en delt mappe, skal alle med et link til dokumentet have adgang til hele mappen for at åbne det.
Hvis du ikke længere vil dele et dokument i en delt mappe og ikke vil ændre indstillingerne for hele mappen, kan du flytte arkivet til en mappe, du ikke har delt.
Hvis du stopper med at dele eller sletter en delt mappe, kan arkiverne i mappen ikke længere ses af andre brugere.
Hvis en deltager sletter en delt mappe, slettes den kun på den pågældende brugers enhed (medmindre du ejer mappen).
Hvis en deltager (med redigeringstilladelse) sletter et dokument i en delt mappe, slettes det fra alles enhed.
Bemærk: Ejeren kan gendanne det slettede dokument på iCloud.com. Du kan finde flere oplysninger i iCloud-brugerhåndbog.