Skift indstillinger til et delt dokument i Pages til iCloud
Hvis du er ejer af et dokument, der er delt med andre, eller hvis ejeren har givet dig tilladelse til at tilføje flere personer, kan du når som helst få vist og ændre indstillingerne til adgang og tilladelser til dokumentet.
Hvis adgangen til dokumentet er indstillet til ”Kun personer, du inviterer”, kan du også tildele forskellige tilladelser til hver person.
Se adgang og tilladelse
Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
Deltagerlisten vises. Personer på deltagerlisten kan redigere dokumentet, medmindre Skrivebeskyttet er angivet under deres navn.
Hvis du er ejeren, kan du se en oversigt over indstillingerne for adgang og tilladelser under Delingsindstillinger. Klik på Delingsindstillinger for at få flere oplysninger.
Skift adgang for alle
Hvis du er ejer af et delt dokument, eller hvis ejeren har givet dig tilladelse til at invitere andre, kan du når som helst ændre adgangen, men det påvirker alle, der samarbejder. Følgende sker, hvis du ændrer indstillingen:
Fra ”Kun personer, du inviterer” til ”Alle med linket”: De personer, du tidligere inviterede, kan stadig få adgang til dokumentet, og de behøver ikke at logge ind på iCloud.com for at få det.
Fra ”Alle med linket” til ”Kun personer, du inviterer”: Det oprindelige link fungerer ikke længere for nogen. Det er kun personer, der modtager en invitation fra dig, og som logger ind på deres Apple-konto, som har adgang til dokumentet.
Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
Klik på Delingsindstillinger, klik på lokalmenuen “Hvem kan få adgang,” og vælg derefter en mulighed.
Skift tilladelse for alle
Hvis du er ejer af et delt dokument, hvor adgang er indstillet til “Kun personer, du inviterer”, eller hvis ejeren har givet dig tilladelse til at tilføje personer, kan du hurtigt ændre alles tilladelse til at være den samme.
Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
Klik på Delingsindstillinger, klik på lokalmenuen Tilladelse, og vælg derefter en mulighed.
Hvis du vil bekræfte en persons tilladelse, skal du flytte markøren over vedkommendes navn og derefter klikke på de tre prikker, der vises .
Enhver, der har dokumentet åbent, når du ændrer denne indstilling, ser en advarsel. Nye indstillinger træder i kraft, når de lukker advarslen.
Skift tilladelse, eller fjern adgang for én deltager
Hvis du er ejer af et delt dokument, hvor adgang er indstillet til “Kun personer, du inviterer”, eller hvis ejeren har givet dig tilladelse til at tilføje personer, kan du ændre tilladelsen for en enkeltperson uden at påvirke de andres tilladelse. Du kan også fjerne en persons adgang til dokumentet.
Bemærk: Deltagere med tilladelse til at føje personer til dokumentet kan ikke ændre ejerens tilladelse eller adgang.
Klik på knappen Samarbejde på værktøjslinjen.
Flyt markøren til personens navn, klik på de tre prikker, der vises , og klik derefter på en valgmulighed.
Bemærk: Hvis du kun har delt dette dokument med én anden person, skal du klikke på Delingsindstillinger for at foretage dine ændringer.
Enhver, der har dokumentet åbent, ser en advarsel, og de nye indstillinger aktiveres, når personen lukker advarslen.
Hvis du vælger Fjern adgang, bliver personen bedt om at lukke dokumentet, og det fjernes fra personens iCloud Drive. Alle redigeringer, som personen eventuelt har foretaget i dokumentet, bevares.