Synkroniser et Pages-dokument på tværs af enheder
Du kan indstille iCloud på din Mac, iPhone og iPad, så dokumenterne i appen Pages på alle dine enheder og i Pages til iCloud altid er synkroniseret. Det betyder, at uanset om du opretter eller redigerer et Pages-dokument på din Mac, iPhone eller iPad eller på internettet, kan du se den seneste version overalt.
Minimumkrav til synkronisering
Hvis du vil synkronisere dine dokumenter på tværs af enheder, har du brug for et af følgende:
En Mac med macOS 14.0 eller nyere og Pages 14.3 eller nyere
En iPhone med iOS 17.0 eller nyere og Pages 14.3 eller nyere
En iPad med iPadOS 17.0 eller nyere og Pages 14.3 eller nyere
Pages til iCloud i en understøttet browser på en Mac-computer eller Windows-enhed
Synkroniser et dokument fra en Mac
Før du begynder, skal du sørge for, at din Mac er indstillet til iCloud og opfylder minimumkravene ovenfor.
Gå til appen Pages på din Mac:
Åbn det doument, der skal vises i iCloud, eller opret et nyt dokument.
Dokumentet, som du åbner eller olpretter, vises også automatisk i dokumentadministrationen i Pages til iCloud, som du har adgang til via en understøttet browser på en Mac-computer eller Windows-enhed.
Gør et af følgende:
Et dokument, der allerede er gemt: Vælg Arkiv > Flyt til (på Arkivmenuen øverst på skærmen), klik på lokalmenuen Hvor, og vælg iCloud Drive.
Et dokument, der ikke er gemt: Vælg Arkiv > Gem (på Arkivmenuen øverst på skærmen), klik på lokalmenuen Hvor, og vælg iCloud Drive.
De ændringer, du foretager i dokumentet i Pages til iCloud, vises automatisk i Pages på din Mac og omvendt.
Synkroniser et dokument fra en iPhone eller iPad
Før du begynder, skal du sørge for, at din iPhone eller iPad er indstillet til iCloud og opfylder de minimumkrav, der er angivet ovenfor.
Gå til appen Pages på din iPhone eller iPad.
Åbn det doument, der skal vises i iCloud, eller opret et nyt dokument.
Dokumentet, som du åbner eller olpretter, vises også automatisk i dokumentadministrationen i Pages til iCloud, som du har adgang til via en understøttet browser på en Mac-computer eller Windows-enhed.
De ændringer, du foretager i dokumentet i Pages til iCloud, vises i appen Pages på din enhed og omvendt.
Om synkroniseringssymboler i Pages til iCloud
Af og til vises der synkroniseringssymboler i miniaturen for et dokument i dokumentadministrationen.
Gå til Pages til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Hvis du i dokumentadministrationen ser ved siden af miniaturen af et dokument, er en overførsel til iCloud i gang. Hvis du ser , betyder det, at overførslen mislykkedes.
Hvis du ikke kan åbne et dokument i dokumentadministration, og et af symbolerne er vist i miniaturen af dokumentet, skal du kontrollere, at den enhed, der blev brugt til at oprette dokumentet, har forbindelse til internettet og er indstillet til iCloud.
Bemærk: Du vil måske se nogle forskelle mellem at arbejde med et dokument i Pages til Mac, iPhone eller iPad og Pages til iCloud. Se Funktioner i Pages, Numbers og Keynote på iCloud.com.