Opret et dokument i Pages til iCloud
Hvis du vil oprette et nyt dokument, skal du først vælge en skabelon, du vil bruge som udgangspunkt. Skabeloner bruger koordinerede skrifter og farver, der giver et ensartet udseende, og de indeholder ofte eksempelelementer, som du kan erstatte med dit eget indhold.
Der er to typer skabeloner, afhængigt af hvilken type dokument du vil oprette:
Tekstbehandling: Til dokumenter, der primært indeholder tekst, f.eks. rapporter og breve.
Sidelayout: Til dokumenter med et mere specielt layout, f.eks. bøger, plakater og løbesedler.
Se de første to opgaver herunder, hvis du hurtigt vil oprette et tekstbehandlings- eller sidelayoutdokument. I de sidste emne nedenfor kan du se, hvordan du opretter de to typer dokumenter, men du kan også se, hvordan du formaterer tekst, tilføjer billeder m.m.
Opret et almindeligt tekstbehandlingsdokument
Gå til Pages til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
I dokumentadministrationen skal du klikke på knappen på værktøjslinjen og derefter dobbeltklikke på den tomme skabelon længst til venstre i kategorien Almindelig.
Gå i gang med at skrive indholdet.
Der tilføjes automatisk en ny side, når du når slutningen af hver side.
Hvis du vil navngive dokumentet, skal du klikke på det aktuelle navn, Tom, øverst i dokumentet, skrive et nyt navn og derefter trykke på Retur (på en Mac) eller Enter (på en Windows-enhed).
Pages til iCloud gemmer automatisk dit dokument, mens du arbejder, så du behøver ikke at bekymre dig om at gemme det manuelt. Det er dog en god ide at omdøbe dokumentet, så du nemt kan finde det, næste gang du skal arbejde på det.
Der findes mere detaljerede oplysninger om redigering, formatering og tilføjelse af andre typer indhold i dokumentet under Opret og formater et dokument nedenfor.
Opret et almindeligt sidelayoutdokument
Gå til Pages til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
I dokumentadministrationen skal du klikke på knappen på værktøjslinjen og derefter dobbeltklikke på skabelonen Tomt layout i kategorien Almindelig.
Klik på knappen på værktøjslinjen for at tilføje et tekstfelt, og begynd at skrive.
Du kan justere tekstens placering eller størrelse i tekstfeltet på følgende måder:
Flyt: Klik uden for tekstfeltet for at fravælge teksten, og træk derefter tekstfeltet til en anden placering på siden.
Skift størrelse: Klik uden for tekstfeltet for at fravælge teksten, og klik på teksten (eller hvor som helst i tekstfeltet), så vælgehåndtagene (blå prikker omkring tekstfeltet) vises. Træk i et vælgehåndtag for at ændre størrelsen på tekstfeltet. Hvis vises nederst, kan du også trække den, indtil hele teksten er synlig.
Hvis du vil navngive dokumentet, skal du klikke på det aktuelle navn, Tomt layout, øverst i dokumentet, skrive et nyt navn og derefter trykke på Retur (på en Mac) eller Enter (på en Windows-enhed).
Pages til iCloud gemmer automatisk dit dokument, mens du arbejder, så du behøver ikke at bekymre dig om at gemme det manuelt. Det er dog en god ide at omdøbe dokumentet, så du nemt kan finde det, næste gang du skal arbejde på det.
Der findes mere detaljerede oplysninger om redigering, formatering og tilføjelse af andre typer indhold i dokumentet under ”Opret og formater et dokument” nedenfor.
Opret og formater et dokument
Gå til Pages til iCloud , og log ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Gå til dokumentadministrationen, og klik på knappen på værktøjslinjen.
Bemærk: Hvis du vil have mulighed for at formatere tabel- og diagramdata ved hjælp af reglerne for et andet sprog, skal du vælge et andet sprog i hjørnet øverst til venstre, før du vælger en skabelon i næste trin. Du kan finde flere oplysninger under Opret et dokument med formateringen fra et andet sprog.
Vælg skabelonerne efter kategori i skabelonvælgeren, og dobbeltklik på den, der er tættest på det, du vil oprette.
Valgene omfatter en lang række skabeloner til tekstbehandling og sidelayout. Klik på en kategori i toppen for at indsnævre valgmulighederne.
Bemærk: Hvis du vil oprette en interaktiv bog, skal du vælge en skabelon fra en af sektionerne under Bøger. Når du eksporterer en bogskabelon i EPUB-format, kan den åbnes i Apple Books og andre læsere af e-bøger.
Gør et af følgende:
Tilføj tekst: Begynd bare at skrive i en tom tekstbehandlingsskabelon (f.eks. Tom eller Tom, liggende). Det blinkende indsætningsmærke viser, hvor din tekst starter. Klik på knappen på værktøjslinjen i en tom skabelon til sidelayout (f.eks. Tomt layout) for at tilføje et tekstfelt, skriv teksten, og træk derefter for at flytte tekstfeltet på siden, eller brug vælgehåndtagene til at ændre størrelse på det.
Rediger tekst: Du erstatter eksempeltekst (tekst, som følger med en skabelon) ved at klikke i teksten og derefter skrive. Hvis du vil erstatte tekst, du har tilføjet, skal du vælge teksten og skrive for at erstatte den.
Formater tekst: Vælg den tekst, du vil formatere, og klik derefter på knappen Format nær toppen af indholdsoversigten Format til højre, og foretag dine valg.
Erstat billeder: Vælg billedet, du vil erstatte, klik på Billede øverst i indholdsoversigten Format , og klik derefter på Erstat. Søg efter og find et nyt billede, og dobbeltklik derefter på det.
Tilføj nye tekstfelter, figurer, billeder eller andre objekter: Klik på en knap for et objekt på værktøjslinjen. Se Introduktion til tekstfelter, billeder og andre objekter.
Tilføj eller slet sider: I et tekstbehandlingsdokument tilføjes nye sider automatisk i slutningen af dokumentet, hvis der er brug for det, men du kan også tilføje en tom side manuelt. Klik på knappen på værktøjslinjen i et sidelayoutdokument. Du sletter en side som beskrevet under Slet sider.
Fortryd eller gentag en ændring: Klik på eller på værktøjslinjen.
Forstør (zoom ind) eller formindsk (zoom ud) i oversigten over et dokument: Klik på lokalmenuen Zoom på værktøjslinjen, og vælg en mulighed.
Hvis du vil navngive dokumentet, skal du klikke på det aktuelle navn øverst i dokumentet, skrive et nyt navn og derefter trykke på Retur (på en Mac) eller Enter (på en Windows-enhed).
Pages til iCloud gemmer automatisk dine ændringer, mens du arbejder, så du behøver ikke at bekymre dig om at gemme dit dokument manuelt. Det er dog en god ide at omdøbe dokumentet, så du nemt kan finde det, næste gang du skal arbejde på det.
Hvis du vil lukke dokumentet, skal du flytte markøren hen over dokumentets titel på browserfanen (over dokumentet) og derefter klikke på det kryds (X), der vises til venstre.