Opret eller slet et diagram i Pages til iCloud
Du kan illustrere data med et 2D-diagram eller et interaktivt diagram. Hvis du vil oprette et diagram, skal du først vælge den ønskede type af diagram (f.eks. kolonnediagram, søjlediagram eller lagkagediagram), og derefter skal du indtaste data til diagrammet i værktøjet til diagramdata. Når du foretager ændringer i Værktøj til diagramdata, opdateres diagrammet automatisk.
Bemærk: Hvis du importerer et dokument, der indeholder et 3D-diagram, til Pages til iCloud, vises det som et 2D-diagram, men 3D-oplysningerne gemmes. Hvis du på et senere tidspunkt åbner dokumentet ved hjælp af appen Pages på en Mac, iPhone eller iPad, vises diagrammet i 3D igen.
Tilføj et kolonne-, søjle-, linje-, område-, lagkage-, donut- eller radardiagram
Klik på knappen Diagram på værktøjslinjen, klik på 2D eller Interaktiv, og vælg en diagramtype.
Bemærk: Kun kolonne-, søjle-, punkt- og boblediagrammer kan være interaktive.
Klik på Rediger diagramdata.
Værktøj til diagramdata vises med eksempeldata. Hver række med data repræsenterer en dataserie, der tegnes i diagrammet.
Klik i hver celle for at indtaste dine egne data i værktøjet til diagramdata.
Du kan tilføje tal, datoer eller varigheder i datacellerne.
Du kan vælge, om rækkerne eller kolonnerne skal tegnes som en dataserie ved at klikke på række- eller kolonneknappen i øverste højre hjørne af værktøjet til diagramdata.
Når du er færdig med at indtaste data, skal du klikke på krydset (X) i øverste venstre hjørne for at lukke værktøjet til diagramdata.
Tilføj et punktdiagram
Punktdiagrammer viser data som punkter, og de kræver mindst to kolonner eller rækker af data (x‑ og y-værdier) for at kunne tegne værdier for en enkelt dataserie.
Som udgangspunkt har hver dataserie i et punktdiagram den samme værdi på x-aksen, så du behøver kun at tilføje en ekstra række eller kolonne af data, hvis du vil vise en anden dataserie. Hvis du vælger at bruge uafhængige værdier på x-aksen, skal du tilføje to ekstra rækker eller kolonner (x og y) for at vise en anden dataserie.
Klik på knappen Diagram på værktøjslinjen, klik på 2D eller Interaktiv, og klik på punktdiagrammet.
Klik på Rediger diagramdata.
Værktøj til diagramdata vises med eksempeldata (samme værdi på x-aksen og tre værdier på y-aksen). De enkelte kolonner i forskellige farver repræsenterer en dataserie, der er indtegnet i diagrammet.
Du kan vælge at tegne rækker eller kolonner som en dataserie ved at klikke på række- eller kolonneknappen i øverste højre hjørne af værktøjet til diagramdata.
Hvis du ikke vil bruge de samme værdier på x-aksen for alle dataserier, skal du klikke på knappen Indstillinger i værktøjet til diagramdata og derefter fravælge Del X-værdier.
Klik i hver celle for at indtaste dine egne x- og y-værdier for dataserien.
Du tilføjer en ny dataserie ved at indtaste et nyt dataserienavn i den første ledige kolonne (eller række, hvis du tegner efter rækker) og trykke på returtasten.
Når du er færdig med at indtaste data, skal du klikke på krydset (X) i øverste venstre hjørne for at lukke værktøjet til diagramdata.
Tilføj et boblediagram
Du kan bruge et boblediagram til at tegne data i tre dimensioner. Hver dataserie indeholder en tredje dimension, som formidler forholdet mellem de sammenlignede værdier (x og y) og en størrelsesværdi (z). Størrelsesværdien bestemmer størrelsen på boblen.
Som udgangspunkt har hver dataserie i et boblediagram den samme værdi på x-aksen, så du behøver kun at tilføje to ekstra rækker eller kolonner af data, hvis du vil vise en anden dataserie. Hvis du vælger at bruge uafhængige værdier på x-aksen, skal du tilføje tre ekstra rækker eller kolonner (x, y og z) for at vise en anden dataserie.
Klik på knappen Diagram på værktøjslinjen, klik på 2D eller Interaktiv, og klik på boblediagrammet.
Klik på Rediger diagramdata.
Værktøj til diagramdata vises med eksempeldata (x-akse, y-akse og størrelsesværdier). De enkelte kolonner i forskellige farver repræsenterer en dataserie, der er indtegnet i diagrammet.
Du kan vælge at tegne rækker eller kolonner som en dataserie ved at klikke på række- eller kolonneknappen i øverste højre hjørne af værktøjet til diagramdata.
Hvis du ikke vil bruge de samme værdier på x-aksen for alle dataserier, skal du klikke på knappen Indstillinger i værktøjet til diagramdata og derefter fravælge Del X-værdier.
Klik i hver celle for at indtaste dine egne x-, y- og størrelsesværdier for dataserien.
Du tilføjer en ny dataserie ved at indtaste et nyt dataserienavn i den første ledige kolonne (eller række, hvis du tegner efter rækker) og trykke på returtasten.
Når du er færdig med at indtaste data, skal du klikke på krydset (X) i øverste venstre hjørne for at lukke værktøjet til diagramdata.
Klik på Serie øverst i indholdsoversigten Format til højre, klik på lokalmenuen under Data om boble, og vælg derefter Bobleområde eller Boblediameter.
Hvis du vil medtage bobler med negative værdier, skal du vælge afkrydsningsfeltet “Vis negative bobler”.
Slet et diagram
Klik på diagrammet for at vælge det, og tryk derefter på Slet.