Skift tekstens skrift, størrelse, format eller farve i Pages til iCloud
Du kan ændre skrift, skriftstørrelse eller format (f.eks. fed, kursiv, understreget eller gennemstreget) for al tekst, herunder hele afsnit eller bare et par ord eller bogstaver. Du kan også ændre tekstfarven.
Vælg den tekst, du vil ændre.
Bemærk: Hvis teksten er i et diagram eller en tabel, kan du ændre skrifttype, størrelse, format eller farve på al teksten på samme tid. Se Rediger tekst, markeringer og mærker eller Skift tabellens skrift, størrelse, format eller farve.
Klik på knappen Format øverst i indholdsoversigten Format til højre.
Hvis der er tekst i en tabelcelle, skal du klikke på fanen Celle øverst i indholdsoversigten i stedet for knappen Format.
Gør et af følgende i sektionen Skrift:
Skift skrift: Klik på lokalmenuen Skrift, og vælg en skrift.
Skift størrelse: Klik på de små pile til højre for skriftstørrelsen for at gøre skriften større eller mindre.
Tilføj fed, kursiv eller understregning: Klik på en eller flere af formatknapperne, eller vælg en indstilling på lokalmenuen under skriften.
Tilføj gennemstregning: Klik på lokalmenuen Handling , og klik derefter på afkrydsningsfeltet Gennemstreget.
Farve: Klik i farvefeltet (ligner et rektangel), og vælg derefter en ny farve.
Bemærk: Nogle skrifttyper findes måske ikke på alle sprog.
Du kan også anvende forindstillede afsnitsformater, så du hurtigt kan ændre tekstens skrift, størrelse, farve eller format i et afsnit.