Indstillinger til Skærm på Mac
På din Mac kan du bruge indstillingerne for Skærm til at justere opløsning og lysstyrke og til at vælge andre indstillinger, som opfylder kravene for din mediearbejdsgang.
Populære emner
Slut en eller flere eksterne skærme til din Mac
Gennemgå mulighederne nedenfor for at få oplysninger om, hvordan du tilpasser indstillingerne.
Bemærk: Nogle indstillinger, som beskrives her, findes ikke til alle skærme eller Mac-modeller, og visse indstillinger vises kun, når der er sluttet en skærm til din Mac.
Hvis du vil ændre disse indstillinger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærme i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn indstillinger til Skærme for mig
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Organiser | Byt om på skærmenes placering, dubler deres indhold, eller flyt menulinjen til en anden placering. Muligheden vises kun, hvis du har sluttet en ekstern skærm til din Mac. Se Udvid eller dubler skrivebordet på din Mac til flere skærme. | ||||||||||
lokalmenu | Vælg en skærm for at dublere eller udvide dit skrivebord. | ||||||||||
Brug som | Indstil din skærm til at dublere eller udvide skrivebordet eller til at fungere som din primære skærm. Muligheden vises kun, hvis du har sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Optimer til | Vælg, om der skal optimeres til den eksterne skærm eller dit skrivebord. Muligheden vises kun, hvis du har sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Opløsning | Vælg den mængde detaljer, som skærmen viser. Vælg Standard for automatisk at bruge den bedste opløsning til skærmen, eller vælg en anden mulighed for at vælge manuelt mellem større tekst eller mere plads på skærmen. | ||||||||||
Vis alle opløsninger | Vis alle opløsningsmuligheder, også lave opløsninger. | ||||||||||
Lysstyrke | Indstil, hvor lys eller mørk skærmen skal være. Du kan se, hvordan du kan justere lysstyrken på andre måder, i Rediger skærmens lysstyrke på din Mac. | ||||||||||
Juster lysstyrke automatisk | Juster automatisk skærmens lysstyrke og sortniveau efter lysforholdene. | ||||||||||
True Tone | Justerer automatisk farverne på skærmen efter lysforholdene. | ||||||||||
Forindstilling | Vælg en indbygget referencetilstand, som passer til din mediearbejdsgang. Se Brug menuen Forudindstilling i indstillingerne til Skærm. | ||||||||||
Tilpas Forindstillinger | Giver dig mulighed for at oprette specielle referencetilstande. Se Opret specielle referencetilstande. | ||||||||||
Kalibrer skærm | Brug Pro Display-kalibrering til omkalibrering på stedet til arbejdsgange med specifikke farveindstillinger, der kan kræve speciel kalibrering. Se Tilpas kalibreringen ved hjælp af Pro Display-kalibreringen. | ||||||||||
Roter eller Rotation (afhængigt af din skærm) | Roter det billede, der vises på skærmen, med den valgte mængde. Se Roter skærmbilledet på din Mac-skærm. Knappen vises kun, hvis der er sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Opdateringsfrekvens | Indstil, hvor ofte skærmen skal opdateres. Du kan vælge en dynamisk opdateringsfrekvens, der kaldes ProMotion, eller en fast opdateringsfrekvens. Hvis der tilstræbes billednøjagtighed, skal du vælge opdateringsfrekvens baseret på billeder pr. sekund (BPS) i det medie, du arbejder med. | ||||||||||
Vis indholdsoversigt | Vælg, om indholdsoversigten på din iPad vises til venstre, højre eller slet ikke. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Vis Touch Bar | Vælg, om Touch Bar på din iPad vises øverst, nederst eller slet ikke. Når du bruger en app, der understøtter Touch Bar på din iPad, vises Touch Bar på den placering, du anførte. De tilgængelige knapper i Touch Bar varierer afhængigt af den aktuelle app og opgaven. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Slå tryk to gange til på Apple Pencil | Vælg afkrydsningsfeltet, hvis du vil kunne skifte tegneværktøj i visse apps (hvis din Apple Pencil understøtter det) ved at trykke to gange på den nederste del af Apple Pencil. Se Apple-supportartiklen Forbind din Apple Pencil med din iPad. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Overscan | Vælg denne mulighed, hvis du bruger et fjernsyn som skærm og ikke kan se menulinjen. Denne valgmulighed vises kun på understøttede fjernsyn. | ||||||||||
Underscan | Vælg denne mulighed, hvis du bruger et fjernsyn som skærm og ikke vil have sorte rammer omkring en film eller serie. Denne valgmulighed vises kun på understøttede fjernsyn. | ||||||||||
Dynamisk opløsning | Slå denne indstilling til for at gøre det muligt for opløsningen på en virtuel skærm automatisk at matche størrelsen på dens oversigtsvindue til skærmdeling. Muligheden vises kun, når du har tilsluttet en Virtuel skærm til skærmdeling. | ||||||||||
Højt dynamisk område (HDR) | Slå til for at tillade eksterne arbejdsgange inden for UHD-videoproduktion med op til 1000 nits via understøttelse af forindstillingen for reference til HDR-video (P3-ST 2084). Muligheden vises kun, når du har tilsluttet en Virtuel skærm til skærmdeling. | ||||||||||
Avanceret | Vælg indstillinger for visning af opløsninger og oprettelse af forbindelse til en Mac eller iPad i nærheden.
| ||||||||||
Night Shift | Flytter skærmen mod den varmere ende af farvespektret. Varmere skærmfarver er mere behagelige for dine øjne, når du bruger din Mac om natten eller under dårlige lysforhold. Se Brug Night Shift. | ||||||||||
Find skærme | Søger efter alle de skærme, der er sluttet til Mac. Tryk på og hold Alternativtasten nede for at få vist denne knap i stedet for knappen Night Shift, og klik derefter på Find skærme, hvis din Mac ikke genkender en skærm, du lige har tilsluttet. |