Skift Skærmindstillinger på Mac
Brug Skærmindstillinger på din Mac til at justere opløsning og lysstyrke og til at indstille andre muligheder, der er designet til at understøtte mange forskellige professionelle medietyper og relaterede produktionsarbejdsgange.
På menuen Forudindstilling kan du vælge blandt flere indbyggede referencetilstande baseret på branchestandarder, der definerer de optimale skærmegenskaber og visningsforhold for hver mediearbejdsgang. I hver tilstand justerer din skærm egenskaberne for farve og lysstyrke, så de passer til kravene til den pågældende mediearbejdsgang. Antallet af tilgængelige valgmuligheder i indstillingerne til Skærm ændres eller begrænses afhængigt af den valgte tilstand for at sikre ensartethed under hele din arbejdsgang.
Bemærk: Flere af referencetilstandene er beregnet til at blive brugt under kontrollerede visningsforhold, som man typisk finder i professionelle miljøer til indholdsproduktion. Det kan give utilfredsstillende resultater at bruge en tilstand under forkerte visningsforhold eller med en forkert medietype.
Hvis du vil ændre disse indstillinger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Skærme i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). Når din Mac er tilsluttet en ekstern skærm, skal du klikke på dens navn til højre for at vælge indstillinger til den.
Åbn indstillinger for Skærme for mig
Nogle af disse muligheder vises kun, hvis du bruger en understøttet Mac eller har tilsluttet en understøttet skærm.
Bemærk: Nogle indstillinger, som beskrives her, findes ikke til alle skærme eller Mac-modeller, og visse indstillinger vises kun, når der er sluttet en skærm til din Mac.
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Organiser | Træk skærme til den ønskede placering. Hvis du vil dublere skærme, skal du holde Alternativtasten nede, mens du trækker dem hen over hinanden. Du flytter menulinjen ved at trække den til en anden skærm. Muligheden vises kun, hvis du har sluttet en ekstern skærm til din Mac. Se Udvid eller dubler skrivebordet på din Mac til flere skærme. | ||||||||||
lokalmenu | Vælg en skærm for at dublere eller udvide dit skrivebord. | ||||||||||
Brug som | Indstil din skærm til at dublere eller udvide skrivebordet eller til at fungere som din primære skærm. Muligheden vises kun, hvis du har sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Optimer til | Vælg, om der skal optimeres til den eksterne skærm eller dit skrivebord. Muligheden vises kun, hvis du har sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Opløsning | Vælg den mængde detaljer, som skærmen viser. Vælg Standard for automatisk at bruge den bedste opløsning til skærmen, eller vælg en anden mulighed for at vælge manuelt mellem større tekst eller mere plads på skærmen. | ||||||||||
Vis alle opløsninger | Vis alle opløsningsmuligheder, også lave opløsninger. | ||||||||||
Lysstyrke | Bestemmer, hvor lys eller mørk skærmen er. Flyt mærket til højre for at gøre skærmen lysere eller til venstre for at gøre den mørkere. Du kan se, hvordan du kan justere lysstyrken på andre måder, i Rediger skærmens lysstyrke på din Mac. | ||||||||||
Juster lysstyrke automatisk | Skærmens lysstyrke og sortniveau justeres automatisk efter de omgivende lysforhold. | ||||||||||
True Tone | Justerer automatisk farverne på skærmen efter lysforholdene. | ||||||||||
Forindstilling | Pro Display XDR (P3-1600 nits): Konfigurerer skærmen til almindelig brug på kontoret og hjemme. Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, som anvendes på Apple-skærme, justeres automatisk til forskellige lysforhold og omfatter understøttelse af XDR (Extreme Dynamic Range) op til 1600 nits (maks.). Apple Display XDR (P3-1600 nits): Konfigurerer skærmen til almindelig brug på kontoret og hjemme. Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, som anvendes på Apple-skærme, justeres automatisk til forskellige lysforhold og omfatter understøttelse af XDR (Extreme Dynamic Range) op til 1600 nits (maks.). Apple-skærm (P3-600 nits): Konfigurerer skærmen til almindelig brug på kontoret og hjemme. Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, justeres automatisk til forskellige lysforhold og understøtter lysstyrker på op til 600 nits. Apple-skærm (P3-500 nits): Konfigurerer skærmen til almindelig brug på kontoret og hjemme. Denne tilstand er baseret på P3-primærfarverne, justeres automatisk til forskellige lysforhold og understøtter lysstyrker på op til 500 nits, typisk for indbyggede Apple-skærme. HDR-video (P3-ST 2084): Konfigurerer skærmen til brug i arbejdsgange inden for 4K- eller UHD-videoproduktion med op til 1000 nits (konstant i fuldskærm) ved brug af P3-primærfarver og SMPTE ST-2084 EOTF til HDR. Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2100. HDTV-video (BT.709-BT.1886): Konfigurerer skærmen til brug i arbejdsgange inden for HD-videoproduktion med anbefalingerne ITU-R BT.709 og BT.1886 som mål. Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2035. NTSC-video (BT.601 SMPTE-C): Konfigurerer skærmen til brug i arbejdsgange inden for SD- eller arkivvideoproduktion med anbefalingen ITU-R BT.601 og SMPTE-C-primærfarver som mål. Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2035. PAL- og SECAM-video (BT.601 EBU): Konfigurerer skærmen til brug i arbejdsgange inden for SD- eller arkivvideoproduktion med anbefalingen ITU-R BT.601 og EBU Tech 3213-primærfarver som mål. Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ITU-R BT.2035. Digital Cinema (P3-DCI): Konfigurerer skærmen til brug i arbejdsgange inden for spillefilm og postproduktion ved brug af P3-filmfarveområde og hvidpunkt til digital filmproduktion. Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ISMPTE RP 431-2:2011. Digital Cinema (P3-D65): Konfigurerer skærmen til brug i arbejdsgange inden for spillefilm og postproduktion ved brug af P3-filmfarveområde med D65-hvidpunktet. Denne tilstand er beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ISMPTE RP 431-2:2011. Design og print (P3-D50): Konfigurerer skærmen til brug i arbejdsgange inden for grafisk design, udskrivning og publicering. Denne tilstand bruger P3-primærfarverne med D50-hvidpunktet, der typisk bruges til at vurdere farven på udskrevet materiale. Beregnet til brug i et kontrolleret visningsmiljø i henhold til ISO 3664:2009. Fotografering (P3-D65): Konfigurerer skærmen til brug i typiske arbejdsgange inden for digital fotografering. Denne tilstand bruger P3-primærfarverne med D65-hvidpunktet, der typisk bruges til skærmbaseret visning. Beregnet til brug i behørigt indrettede og kontrollerede visningsmiljøer. Internet og web (sRGB): Konfigurerer skærmen til indholdsskabende arbejdsgange målrettet mod internettet eller anden internetbaseret brug. Denne tilstand bruger det bredt understøttede sRGB-farveområde (IEC 61966-2-1:1999) i henhold til anbefalingen W3C CSS Color Module Level 3. Beregnet til brug i behørigt indrettede og kontrollerede visningsmiljøer (64 lux anbefales). | ||||||||||
Tilpas Forindstillinger | Giver dig mulighed for at oprette specielle referencetilstande. Se Opret specielle referencetilstande. | ||||||||||
Finjuster kalibrering | Giver dig mulighed for at finjustere den aktuelle kalibrering af din skærm ved at justere hvidpunktet og luminansen, så indstillingerne svarer mere præcist til det interne skærmkalibreringsmål. Se Finjuster kalibreringen af din skærm. | ||||||||||
Kalibrer skærm | Brug Pro Display-kalibrering til omkalibrering på stedet til arbejdsgange med specifikke farveindstillinger, der kan kræve speciel kalibrering. Se Tilpas kalibreringen af din Apple Pro Display XDR eller Apple Studio Display. | ||||||||||
Roter eller Rotation (afhængigt af din skærm) | Roter det billede, der vises på skærmen, med den valgte mængde. Se Roter skærmbilledet på din Mac-skærm. Knappen vises kun, hvis der er sluttet en ekstern skærm til din Mac. | ||||||||||
Opdateringsfrekvens | Indstil, hvor ofte skærmen skal opdateres. Du kan vælge en dynamisk opdateringsfrekvens, der kaldes ProMotion, eller en fast opdateringsfrekvens. Hvis der tilstræbes billednøjagtighed, skal du vælge opdateringsfrekvens baseret på billeder pr. sekund (BPS) i det medie, du arbejder med. | ||||||||||
Vis indholdsoversigt | Vælg, om indholdsoversigten på din iPad vises til venstre, højre eller slet ikke. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Vis Touch Bar | Vælg, om Touch Bar på din iPad vises øverst, nederst eller slet ikke. Når du bruger en app, der understøtter Touch Bar på din iPad, vises Touch Bar på den placering, du anførte. De tilgængelige knapper i Touch Bar varierer afhængigt af den aktuelle app og opgaven. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Slå tryk to gange til på Apple Pencil | Vælg afkrydsningsfeltet, hvis du vil kunne skifte tegneværktøj i visse apps (hvis din Apple Pencil understøtter det) ved at trykke to gange på den nederste del af Apple Pencil. Se Apple-supportartiklen Forbind din Apple Pencil med din iPad. Muligheden vises kun, hvis du bruger din iPad som ekstra skærm. | ||||||||||
Overscan | Hvis du bruger et fjernsyn som skærm, og du ikke kan se menulinjen, skal du vælge denne mulighed. Denne valgmulighed vises kun på understøttede fjernsyn. | ||||||||||
Underscan | Hvis du bruger et fjernsyn som en skærm, og du ikke ønsker, at der skal vises sorte streger rundt om en film eller en tv-serie, skal du vælge denne funktion. Denne valgmulighed vises kun på understøttede fjernsyn. | ||||||||||
Avanceret | Vælg indstillinger for at oprette forbindelse til en Mac eller iPad i nærheden og spare energi.
| ||||||||||
Night Shift | Flytter skærmen mod den varmere ende af farvespektret. Varmere skærmfarver er mere behagelige for dine øjne, når du bruger din Mac om natten eller under dårlige lysforhold. Se Brug Night Shift. | ||||||||||
Find skærme | Søger efter alle de skærme, der er sluttet til Mac. Tryk på og hold Alternativtasten nede for at få vist denne knap i stedet for knappen Night Shift, og klik derefter på Find skærme, hvis din Mac ikke genkender en skærm, du lige har tilsluttet. |
Tip: Du kan også bruge Kontrolcenter til at justere lysstyrken, administrere skærmdublering og åbne indstillingerne for Skærm. Klik på Kontrolcenter på menulinjen, og klik derefter på Skærm eller Skærmdublering.