Skift indstillinger til Tilgængelighed på Mac
Hvis du har syns-, høre-, eller mobilitetsproblemer, kan du afprøve det store udvalg af tilgængelighedsindstillinger på din Mac.
Hvis du vil ændre disse indstillinger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Tilgængelighed i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn Indstillinger til Tilgængelighed for mig
Indstilling | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
VoiceOver | Slå VoiceOver til eller fra, den indbyggede skærmlæser, der læser op, hvad der vises på skærmen, åbn VoiceOver-værktøj eller start VoiceOver-øvelser. Se VoiceOver-indstillinger. | ||||||||||
Zoom | Gør skærmens indhold større og lettere at se ved at zoome ind på hele skærmen eller et område af den eller ved at bruge fremhævet tekst. Hvis du bruger en ekstern skærm, skal du indstille zoomen for den separat. Se Zoomindstillinger til tilgængelighed. | ||||||||||
Skærm | Gør det lettere at se emner såsom markøren på skærmen, gør tekst nemmere at læse, reducer bevægelse og anvend farvefiltre eller farvetoner på skærmen og meget mere. Se Skærmindstillinger til tilgængelighed. | ||||||||||
Oplæst indhold | Tilpas systemstemmen, få læst advarsler eller apps, der kræver din opmærksomhed, op, få læst valgt tekst op, når du trykker på en bestemt tast, eller få emner under markøren eller tekst, du skriver, læst op. Se Indstillinger for Oplæst indhold. | ||||||||||
Beskrivelser | Hør en beskrivelse af det visuelle indhold i film, tv-programmer og andre medier, hvis beskrivelser er tilgængelige. Se Indstillinger for Beskrivelser. | ||||||||||
Lyd | Få skærmen til at blinke, når der opstår advarsler, afspil stereolyd som mono, få Rumlig lyd (hvis funktionen er til rådighed) til at følge dine hovedbevægelser, indstil tilgængelighedsfunktioner for Apple-øretelefoner, der er parret med din Mac, og afspil baggrundslyde. Se Lydindstillinger. | ||||||||||
RTT | Indstil din Mac til at foretage og modtage RTT-opkald (real-time text). Se RTT-indstillinger. Bemærk: Disse indstillinger vises kun, når du har indstillet din iPhone og Mac til Wi-Fi-opkald, og RTT-telefonopkald er slået til på din iPhone. Wi-Fi-opkald og RTT er ikke tilgængelige i alle lande eller områder og understøttes ikke af alle operatører. | ||||||||||
Billedtekster | Kontroller formatet på undertekster og om der skal vises closed captions og TH i stedet, når de er tilgængeligt. Se Indstillinger for Billedtekster. | ||||||||||
Liveundertekster (beta) | Slå Liveundertekster til eller fra, styr, hvordan billedtekster formateres, og slå dem til eller fra i FaceTime. Se Indstillinger for Liveundertekster. Bemærk: Liveundertekster fås kun på Mac-computere med Apple Silicon, og findes ikke i alle lande eller regioner. Nøjagtigheden af liveundertekster kan variere, og du bør ikke stole på dem i risikobetonede eller nødsituationer. | ||||||||||
Stemmekontrol | Styr din Mac og dine apps med din stemme ved at sige standardkommandoer eller kommandoer, du opretter. Se Indstillinger for Stemmekontrol. | ||||||||||
Tastatur | Brug Fuld tastaturadgang til at navigere i brugergrænsefladeelementerne på din Mac ved hjælp af tabulatortasten og andre taster. Gør det lettere at indtaste modifikatorer ved hjælp af Klæbetaster, undgå utilsigtet indtastning med Langsomme taster, eller slå Tilgængelighedstastatur til som et alternativ til et fysisk tastatur, og brug Pauseindstillingerne for at styre markøren med en sporingsenhed. Se Tastaturindstillinger til tilgængelighed. | ||||||||||
Markørstyring | Gør musen eller pegefeltet lettere at bruge, betjen markøren med den numeriske blok vha. mustaster, brug tastaturgenveje, hjælpeknapper eller ansigtsudtryk til at foretage bestemte mushandlinger, eller flyt markøren ved hjælp af hovedmarkør. Se Indstillinger for Markørstyring. | ||||||||||
Knapbetjening | Slå Knapbetjening til, og brug et eller flere adaptive tilbehør til at indtaste tekst og styre din Mac, og angiv indstillinger til dine knapper og for at skrive og navigere, når du bruger Knapbetjening. Se Indstillinger for Knapbetjening. | ||||||||||
Siri | Skriv dine anmodninger til Siri i stedet for at sige dem. Se Siri-indstillinger til tilgængelighed. | ||||||||||
Genvej | Vælg de emner, der skal inkluderes, i vinduet Tilgængelighedsgenveje på din Mac. Se Genvejsindstillinger til tilgængelighed. |
Andre Systemindstillinger, f.eks. Skærm, Lyd, Tastatur, Pegefelt og Mus indeholder flere indstillinger, som kan hjælpe dig.