Skift Zoomindstillinger til tilgængelighed på Mac
Brug Zoomindstillinger til tilgængelighed på din Mac til at gøre hele skærmen større eller forstørre området omkring markøren.
Hvis du vil ændre disse indstillinger, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed i indholdsoversigten og derefter klikke på Zoom til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn zoomindstillingerne til tilgængelighed for mig
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Brug tastaturgenveje til at zoome | Brug de viste genveje til at zoome ind eller ud. Du zoomer f.eks. ind ved at trykke på Alternativ-Kommando-lighedstegn. |
Brug pegefeltbevægelse til at zoome | Zoom med de anførte bevægelser på pegefeltet. Tryk f.eks. to gange på pegefeltet med tre fingre for at zoome ind. |
Brug rullebevægelse med kombitaster til at zoome | Tryk på og hold den valgte kombitast nede, mens du ruller med pegefeltet eller rulleknappen på musen. Med standardindstillinger af pegefeltet kan du f.eks. trykke på og holde ctrl-tasten nede og trække to fingre op (for at zoome ind) eller ned (for at zoome ud). |
Kombitast til rullebevægelse | Vælg kombitasten, der skal trykkes på og holdes nede, for at zoome mens du ruller: Kontrol, Alternativ eller Kommando. |
Zoomformat | Når du zoomer vha. en tastaturgenvej, betjening af pegefeltet eller en rullebevægelse med en kombitast, kan du vælge at zoome ind på hele skærmen (Fuld skærm), et tilpasset område af skærmen (Delt skærm) eller kun på området omkring markøren (Billede i billede). Når du bruger zoom med fuld skærm, kan du zoome ind på skærmen af en tilgængelig ekstern skærm (indimellem kaldet Zoom Display). Klik på Vælg skærm, og vælg derefter en skærm. Klik på Størrelse og placering for at skifte størrelse og placering af zoomområdet eller -vinduet, mens du bruger zoomformatet Delt skærm eller Billede i billede.
|
Avanceret | Angiv indstillinger for det valgte zoomformat. |
Fremhævet tekst | Få vist en zoom i høj opløsning af tekst, tekstfelter, menuemner, knapper m.m. i et særligt vindue. Se Brug fremhævet tekst. Du tilpasser Fremhævet tekst ved at klikke på knappen Info og derefter ændre en eller flere af følgende indstillinger:
|
Zoom på Touch Bar | Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du få vist en større version af den på skærmen. Se Zoom ind på Touch Bar. |
Du kan hurtigt slå Zoom til eller fra i vinduet Tilgængelighedsgenveje ved at trykke på Alternativ-Kommando-F5 (eller hurtigt trykke tre gange på Touch ID, hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID).
Du angiver, hvilke indstillinger der skal være tilgængelige i vinduet, ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed i indholdsoversigten og derefter klikke på Genvej til højre. (Du skal måske rulle nedad).