Skift Zoom-indstillinger for tilgængelighed på Mac
Brug vinduet Zoom i tilgængelighedsindstillingerne på din Mac til at gøre hele skærmen større eller forstørre området ved markøren.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed og derefter klikke på Zoom.
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Brug tastaturgenveje til at zoome | Brug de viste genveje til at zoome ind eller ud. Du zoomer f.eks. ind ved at trykke på Alternativ-Kommando-lighedstegn. |
Brug rullebevægelse med kombitaster til at zoome | Tryk på og hold den valgte kombitast nede, mens du ruller med pegefeltet eller rulleknappen på musen. Med standardindstillinger af pegefeltet kan du f.eks. trykke på og holde ctrl-tasten nede og trække to fingre op (for at zoome ind) eller ned (for at zoome ud). |
Zoomformat | Vælg at zoome ind på hele skærmen (Fuld skærm), et tilpasset område af skærmen (Delt skærm) eller kun på området omkring markøren (Billede-i-billede). Når du bruger zoom med fuld skærm, kan du zoome ind på skærmen af en tilgængelig ekstern skærm (indimellem kaldet Zoom Display). Klik på Vælg skærm, og vælg derefter en skærm. |
Avanceret | Angiv indstillinger for det valgte zoomformat. |
Slå fremhævet tekst til | Få vist en zoom i høj opløsning af tekst, tekstfelter, menuemner, knapper m.m. i et særligt vindue. Se Brug fremhævet tekst. Du tilpasser Fremhævet tekst ved at klikke på Indstillinger og derefter indstille en eller flere af følgende muligheder:
|
Slå zoom på Touch Bar til | Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du få vist en større version af den på skærmen. Se Zoom ind på Touch Bar. |
Du kan hurtigt slå Zoom til eller fra i vinduet Tilgængelighedsgenveje ved at trykke på Alternativ-Kommando-F5 (eller hurtigt trykke tre gange på Touch ID, hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID).
Du angiver, hvilke indstillinger der skal være tilgængelige i vinduet, ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed og derefter klikke på Genvej.