Overfør opgaver mellem iPhone og dine andre enheder
Med Handoff kan du gå i gang med noget på en enhed (iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller Apple Watch) og derefter fortsætte, hvor du slap, på en anden enhed. Du kan f.eks. begynde at besvare en e-mail på din iPhone og gøre den færdig i Mail på din Mac. Du kan bruge Handoff med mange Apple-apps, f.eks. Kalender, Kontakter og Safari. Nogle apps fra tredjeparter kan også bruge Handoff.
Inden du begynder
Når du vil overføre opgaver mellem iPhone og en anden enhed, skal du sørge for følgende:
At du er logget ind med det samme Apple-id på begge enheder.
På din Mac har du slået Wi-Fi, Bluetooth®, og Handoff til.
At du på din iPhone og på en anden iPhone eller iPad har slået Wi-Fi, Bluetooth og Handoff til.
At dine enheder er inden for Bluetooth-rækkevidde af hinanden (ca. 10 meter).
At du på hver enhed har installeret den softwareversion, der som minimum kræves: iOS 10, iPadOS 13, macOS 10.10, watchOS 1.0 eller nyere.
Overfør fra en anden enhed til din iPhone
Åbn Appskifter på iPhone. Symbolet for Handoff til den app, som du bruger på din anden enhed, vises nederst på skærmen på iPhone.
Tryk på symbolet for Handoff for at fortsætte med at arbejde i appen.
Overfør fra iPhone til en anden enhed
Klik eller tryk på symbolet for Handoff på den anden enhed for at fortsætte med at arbejde i appen.
Symbolet for Handoff til den app, som du bruger på din iPhone, vises på følgende placeringer på de andre enheder:
Mac: I højre side af Dock (eller i bunden, afhængigt af placeringen af Dock).
iPad: I højre side af Dock.
iPhone og iPod touch: Nederst på skærmen Appskifter.
Slå Handoff fra på dine enheder
iPad, iPhone og iPod touch: Gå til Indstillinger
> Generelt > AirPlay & Handoff.
macOS 13: Vælg Apple
> Systemindstillinger, klik på Generelt i indholdsoversigten, klik på AirDrop & Handoff til højre, og slå derefter Tillad Handoff mellem denne Mac og dine iCloud-enheder fra.macOS 12.5 og tidligere versioner: Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Generelt, og fravælg “Tillad Handoff mellem denne Mac og dine iCloud-enheder”.
Tip: Når Handoff er slået til, kan du bruge Universel udklipsholder til at kopiere og indsætte tekst, billeder, fotos og videoer på tværs af enheder.