Rediger indstillingerne til Apple TV-appen på iPhone
Du kan tilpasse indstillinger til streaming og overførsel med Apple TV-appen . Du kan også indstille, hvordan Apple TV-appen skal bruge din historik over, hvad du har set, til at give dig personlige anbefalinger, og vælge, hvad der vises i Apple TV-appen, herunder resultater fra igangværende kampe og emner i køen.
Rediger indstillinger til streaming og overførsel
Gå til Indstillinger
> TV.
Vælg streamingmuligheder:
Brug mobildata: Slå fra for at begrænse streaming til Wi-Fi-forbindelser.
Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Databesparelse.
Høj kvalitet kræver en hurtigere internetforbindelse og bruger flere data.
Vælg overførselsmuligheder:
Brug mobildata: Slå fra for at begrænse overførsler til Wi-Fi-forbindelser.
Wi-Fi: Vælg Høj kvalitet eller Hurtige overførsler.
Høj kvalitet gør overførsler langsommere og bruger flere data.
Sprog: Vælg et sprog. Hvert ekstra sprog til lyd øger overførslens størrelse. Du kan fjerne et sprog ved at skubbe til venstre på det sprog, du vil fjerne, og derefter trykke på Slet.
Standardsproget er det primære sprog i dit land eller område. Hvis du har slået Lydbeskrivelser til i Indstillinger > Tilgængelighed, hentes der også lydbeskrivelser.
Vælg, hvordan historikken over, hvad du har set, skal bruges
Det, du ser på din iPhone, har som standard indflydelse på dine personlige anbefalinger og emnerne i køen på alle de enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id.
Du kan gøre et af følgende:
Ryd din historik over, hvad du har set: Tryk på Hjem, tryk på dit billede eller dine initialer øverst til højre, og tryk derefter på Ryd afspilningshistorik.
Slå personlige anbefalinger baseret på din historik over, hvad du har set, fra: Gå til Indstillinger
> TV, og slå Brug afspilningshistorik fra.
Skift indstillinger på din enhed
Gå til Indstillinger
> TV.
Gør et af følgende:
Vis eller skjul resultater fra igangværende kampe: Slå Vis resultater fra igangværende kampe fra.
Brug din historik over, hvad du har set, til personlige anbefalinger og din kø: Slå Brug afspilningshistorik til.
Vælg det billede, du vil se i din kø: Tryk på Billedvisning i Kø, tryk derefter på Stillbillede for at se pausebilleder af det indhold, som du ser, eller Plakat for at se titelbilleder til udsendelser eller film.
Undgå, at den næste episode eller forfilm afspilles automatisk: Slå Autoafspil næste video fra.