Brug Siri til at afspille musik på iPhone
Du kan bruge Siri til at styre musikafspilning i appen Musik .
Slå Siri til, og sig derefter det, du vil have udført. Du kan bruge Siri på mange forskellige måder:
Afspil Apple Music: Du kan afspille sange, kunstnere, album, playlister og stationer. Sig f.eks. “Afspil 'Party Girls' med Victoria Monét” eller “Spil Tainy.” Siri kan også afspille populære sange fra forskellige genrer eller år. Sig “Spil de største hits fra 1990”. Du kan også afspille musik på AirPlay-kompatible enheder i et bestemt værelse. Sig noget i stil med “Afspil det seneste album af Loraine James i stuen.”
Brug Apple Music som din personlige DJ: Sig f.eks. “Spil mit Chill Mix” eller “Spil noget, jeg godt kan lide”.
Føj musik fra Apple Music til dit bibliotek: Sig f.eks. “Føj ‘Clutch Pearlers' fra Clark til mit bibliotek.” Eller du kan sige “Føj dette til mit bibliotek”, mens noget bliver afspillet. (Kræver abonnement på Apple Music).
Føj en sang eller et album til en playliste: Sig f.eks. “Føj denne sang til min playliste Træning” eller “føj dette album til min søndag morgen-playliste”, mens du afspiller en sang.
Få flere oplysninger om den sang, der afspilles: Sig “Hvad bliver spillet?”, “Hvem synger denne sang?” eller “Hvem har skrevet denne sang?”
Tip: Du kan også identificere en sang, der afspilles på eller i nærheden af din iPhone, ved at føje knappen Musikgenkendelse til Kontrolcenter. Gå til Indstillinger
> Kontrolcenter, og tryk derefter på
ud for Musikgenkendelse. Åbn Kontrolcenter, mens en sang afspilles, og tryk derefter på
.
Afspil sange på baggrund af deres tekst: Sig “Spil en sang med teksten”, og sig derefter en nøglesætning fra teksten.
Siri kan også hjælpe dig med at finde musik i iTunes Store. Se Hent musik, film og tv-udsendelser i iTunes Store på iPhone.