Fjernstyr tilbehør med Hjem på iPhone
Brug appen Hjem og Kontrolcenter til at fjernstyre tilbehør i dit hjem.
Fjernstyr tilbehør i appen Hjem
Tryk på symbolet for et tilbehør i venstre side af feltet på fanen Hjem – f.eks. et lys – for at tænde og slukke hurtigt for tilbehøret. Tryk på tilbehørets navn i højre side af feltet for at vise betjeningsmuligheder til tilbehøret.
De tilgængelige betjeningsmuligheder afhænger af tilbehørets type. Der findes f.eks. betjeningsmuligheder, så du kan skifte farve på nogle pærer. Med dit smart-tv kan du vælge en indgangskilde.
Fjernstyr tilbehør i Kontrolcenter
Når du er hjemme med din iPhone, kan du se de relevante scener og tilbehør på det pågældende tidspunkt i Kontrolcenter. Om morgenen kan der f.eks. blive vist en kaffemaskine, og den bliver måske erstattet af din sengelampe om aftenen.
Åbn Kontrolcenter, og tryk på en knap for at slå et tilbehør til eller fra, eller hold en finger på knappen, til der vises betjeningsmuligheder.
Du kan hurtigt se alle dine scener og tilbehør (undtagen kameraer) ved at trykke på .
Hvis du ikke vil have vist tilbehør i Kontrolcenter, skal du gå til Indstillinger > Kontrolcenter og slå Vis Hjem-betjeningspanel fra.
Se kategorier og hjemmets status
Med kategorierne Lys, Klima, Sikkerhed, Højttalere og fjernsyn samt Vand kan du hurtigt få adgang til alt det relevante tilbehør organiseret efter værelse.
Åbn appen Hjem
for at vise fanen Hjem.
Under navnet på dit hjem viser knapper status for tilbehør, der hører til en kategori – f.eks. en kategorien Lys, der viser “3 tændt”.
Tryk på en af kategoriknapperne for at vise alt tilbehør i den pågældende kategori, organiseret efter værelse.
Mens der vises en kategori, kan du trykke på symbolet i venstre side af et tilbehørsfelt for at udføre en handling. Du kan f.eks. tænde eller slukke for et lys eller en gruppe lys, begynde at afspille musik på en HomePod eller låse hoveddøren.
Se aktivitetshistorik
Når du har en hjemmehub, der bruger den nye Hjem-arkitektur og den nyeste software, kan medlemmerne af dit hjem se aktivitetshistorikken for tilbehør såsom garageporte, låse og sikkerhedssystemer. Eksempelvis kan du finde ud af, hvornår en dør blev låst op, og hvem der låste den op.
Tryk på
på fanen Hjem, og tryk derefter på Hjem-indstillinger.
Gå til Sikkerhed > Hjem-historik, og tryk derefter på En måned for at se op til 30 dages aktivitet.
På fanen Hjem skal du trykke på kategorien Sikkerhed og derefter på Hjem-aktivitet for at vise Aktivitetshistorik.
Slå Tilpasset belysning til
Du kan justere nogle HomeKit-kompatible lyskilders farvetemperatur fra kølig blå til varm gul. Du kan indstille, at understøttede lyskilder automatisk skal justere farvetemperaturen i løbet af dagen. Vågn op til varme farver, vær koncentreret midt på dagen med koldere farver, og slap af om aftenen ved at fjerne blåt lys. Følg disse trin for en lyskilde, der understøtter Tilpasset belysning:
Tryk på lampens felt for at se betjeningsmulighederne.
Du kan også holde en finger på feltet og derefter vælge Indstillinger til tilbehør.
Tryk på
, og slå Tilpasset belysning til.
Bemærk: Tilpasset belysning kræver en hjemmehub – en enhed som f.eks. Apple TV (4. generation eller nyere modeller) eller HomePod-højttalere.
Rediger tilbehør i hjemmet
Du redigerer indstillingerne til tilbehør ved at trykke i højre side af et tilbehørsfelt, trykke på og derefter gøre et af følgende:
Omdøb tilbehør: Tryk på
for at slette det gamle navn, og skriv et nyt.
Rediger tilbehørets symbol: Tryk på symbolet ud for tilbehørets navn, og vælg et nyt symbol. Hvis der ikke vises nogen andre symboler, kan symbolet for dette tilbehør ikke ændres.
Opret grupper med tilbehør
Du kan fjernstyre flere tilbehør med et enkelt tryk på en knap ved at oprette grupper med tilbehør.
Tryk i højre side af et tilbehørsfelt, tryk på
, og tryk derefter på Grupper med andet tilbehør.
Tryk på det tilbehør, du vil anbringe i samme gruppe, f.eks. anden belysning i samme værelse.
Skriv et navn på gruppen i feltet Gruppenavn.
Tryk på OK.
Slå Inkluder i favoritter til for at inkludere gruppen i Favoritter på fanen Hjem.