Fortryd og rediger beskeder på iPhone
I appen Beskeder kan du fortryde afsendelse og redigere de seneste beskeder, hvilket giver dig mulighed for at rette en stavefejl eller trække en besked tilbage, som du ved et uheld har sendt til den forkerte person.

Bemærk: Hvis du vil fortryde afsendelse eller redigere tekstbeskeder skal du bruge iMessage.
Fortryd afsendelse af en besked
Du kan fortryde afsendelse af en nyligt sendt besked i op til 2 minutter, efter at du har sendt den.
Åbn appen Beskeder
på din iPhone.
Hold en finger på beskedboblen, og tryk derefter på Fortryd afsendelse.
Der vises en note, som bekræfter, at du har fortrudt beskeden, i begge samtaletransskriptioner: din egen og modtagerens.
Når du fortryder afsendelse, fjernes beskeden fra modtagerens enhed.
Hvis du sender beskeder til en person, som ikke bruger iOS 16, iPadOS 16, macOS 13 eller ældre versioner, forbliver den oprindelige besked i samtalen. Når du har fortrudt afsendelse af en besked, får du en meddelelse om, at modtageren stadig kan se den oprindelige besked i beskedtransskriptionen.
Rediger en afsendt besked
Du kan redigere en nyligt afsendt besked op til fem gange inden for 15 minutter efter afsendelsen.

Åbn appen Beskeder
på din iPhone.
Vælg en samtale med den besked, du vil redigere.
Hold en finger på beskedboblen, og tryk derefter på Rediger.
Foretag ændringer, og tryk derefter på
for at sende den igen med redigeringer, eller tryk på
for at vende tilbage til den oprindelige besked.
Bemærk: Beskeden markeres som Redigeret i samtaletransskriptionen.
Beskedboblen opdateres, så den afspejler dine ændringer på både din iPhone og modtagerens enhed, og I kan begge trykke på Redigeret for at se tidligere versioner af jeres besked.
Hvis du sender beskeder til en person, der ikke bruger iOS 16, iPadOS 16, macOS 13 eller ældre versioner, modtager de opfølgende beskeder med indledningen ”Redigeret til” og din nye besked i citationstegn.