Abonner på Apple Arcade på iPhone
I appen App Store kan du abonnere på Apple Arcade og få ubegrænset adgang til en udvalgt samling spil på iPhone, iPad, Mac og Apple TV. (Ikke alle Apple Arcade-spil er tilgængelige på Mac og Apple TV).
Du kan abonnere på Apple Arcade eller på Apple One, som inkluderer Apple Arcade og andre tjenester. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Bemærk: Apple Arcade og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester. Tilgængeligheden af Apple Arcade-spil på enheder varierer efter hardwarens og softwarens kompatibilitet. Alt indhold er måske ikke tilgængeligt i alle områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængeligheden af Apple Arcade-spil på tværs af enheder.
Abonner på Apple Arcade
Tryk i App Store på Arcade, og tryk derefter på abonnementsknappen.
Gennemse oplysningerne om gratis prøveperiode (hvis den tilbydes) og abonnement, og følg derefter instruktionerne på skærmen.
Del Apple Arcade med familiemedlemmer
Når du abonnerer på Apple Arcade eller Apple One, kan du bruge Familiedeling til at dele Apple Arcade med op til fem andre familiemedlemmer. Medlemmerne af din familiegruppe skal ikke foretage sig noget. Apple Arcade er tilgængelig for dem, første gang de åbner App Store-appen, efter dit abonnement er startet.
Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der abonnerer på Apple Arcade eller Apple One, og du allerede abonnerer, bliver dit abonnement ikke fornyet på din næste faktureringsdato. Du bruger i stedet gruppens abonnement. Hvis du bliver medlem af en familiegruppe, der ikke abonnerer, bruger gruppen dit abonnement.
Bemærk: Hvis du vil holde op med at dele dit abonnement på Apple Arcade med en familiegruppe, kan du opsige abonnementet, forlade familiegruppen eller (hvis du er familiegruppens arrangør) holde op med at bruge Familiedeling.
Spil Apple Arcade-spil på dine Apple-enheder
Hvis du abonnerer på Apple Arcade, kan du spille få adgang til din spilstatus på dine kompatible Apple-enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id. (Ikke alle Apple Arcade-spil er tilgængelige på Mac og Apple TV).
Se Apple-supportartiklen Sådan får du adgang til dine Apple Arcade-spildata på tværs af alle dine enheder.
Rediger eller opsig dit abonnement på Apple Arcade
Gå til Indstillinger > [dit navn] > Abonnementer, tryk på Apple Arcade, og følg instruktionerne på skærmen.
Hvis du opsiger dit abonnement, kan du ikke spille nogen Apple Arcade-spil, heller ikke hvis du har hentet dem til din enhed. Slet de apps, du ikke længere vil have.
Du kan abonnere igen for at spille dine Apple Arcade-spil igen og få adgang til dine data fra tidligere spil. Hvis du venter for længe, understøttes nogle af dine spildata måske ikke, når du opretter et abonnement igen.