Brug AirDrop på iPhone til at sende emner til Apple-enheder i nærheden
Med AirDrop kan du trådløst sende fotos, videoer, dokumenter m.m. til andre enheder og Mac-computere i nærheden.
Overførsler krypteres af hensyn til sikkerheden, og modtageren kan acceptere eller afvise hver overførsel, når den ankommer.
Bemærk: Hvis du kommer uden for Bluetooth- eller Wi-Fi-rækkevidde, efter at du har startet en overførsel med AirDrop, fortsætter overførslen over internettet.
Inden du begynder
Sørg for, at modtageren, du sender til, er i nærheden og er inden for Bluetooth-rækkevidde, og at I begge har slået Wi-Fi og Bluetooth til.
Kontroller, at modtageren, du sender til, har indstillet AirDrop til at modtage fra Alle eller Kun kontakter.
Hvis du ikke er i modtagerens kontakter, skal modtageren konfigurere indstillingen af AirDrop-modtagelse til Alle, så arkivet kan modtages.
Hvis du er i modtagerens kontakter, og modtageren har konfigureret AirDrop til at modtage fra Kun kontakter, skal modtageren have e-mailadressen eller telefonnummeret til dit Apple-id på dit kontaktkort, før AirDrop kan fungere.
Send et emne vha. AirDrop
Åbn emnet på din iPhone, og tryk derefter på
, Del, AirDrop,
eller en anden knap, der viser appens delingsmuligheder.
Tryk på
, og tryk på AirDrop-brugeren, du vil dele med. (Du kan også bruge AirDrop til at dele indhold mellem dine egne enheder).
Tip: Hvis du er i nærheden af en person i dine kontakter, kan du starte en overførsel ved at åbne det arkiv, du vil dele, og derefter flytte din iPhone tæt på din kontakts iPhone (på understøttede modeller med iOS 17 eller en nyere version).
Se Del loginnøgler og adgangskoder sikkert med AirDrop på iPhone, hvis du vil bruge AirDrop til sikkert at dele adgangskoder til apps og websteder med nogen, der bruger en iPhone, iPad eller Mac.
Giv andre tilladelse til at sende emner til din iPhone vha. AirDrop
Åbn Kontrolcenter, hold en finger på den øverste venstre gruppe med betjeningsmuligheder, og tryk derefter på
.
Tryk på Kun kontakter eller Alle i 10 minutter for at vælge, hvem du ønsker at modtage emner fra.
Bemærk: Indstillingerne Kun kontakter og Alle i 10 minutter er kun tilgængelige på enheder, der opfylder minimumsystemkravene.
Slå mobildata fra for AirDrop
Du skal evt. betale for mobildata, når du bruger AirDrop.
Hvis du ikke vil bruge mobildata, når du er uden for Bluetooth- eller Wi-Fi-rækkevidde, skal du gå til Indstillinger > Generelt > AirDrop og derefter slå Brug mobildata fra.
Dette er typisk en engangsindstilling, men du bør muligvis ændre den, hvis du f.eks. er ude at rejse og ønsker at undgå roaminggebyrer.
Se Brug NameDrop på iPhone til at dele dine kontaktoplysninger, hvis du vil dele dine kontaktoplysninger hurtigt.