Skift farve på iPhone for at gøre det lettere at se emner på skærmen
Du kan gøre det lettere at se, hvad der er på skærmen på din iPhone, ved at invertere farverne eller gøre gennemsigtige emner uigennemsigtige.
Tip: Indstil lysstyrken hurtigt med mærket i Kontrolcenter.
Inverter farver
Du kan invertere farver på skærmen på iPhone for at gøre det lettere at læse tekst. Det kan især være en hjælp i apps og på websteder, som ikke understøtter Mørk tilstand.
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse.
Slå en af følgende muligheder til:
Smart inverter: Bytter om på farverne overalt, med undtagelse af billeder.
Almindelig inverter: Byt om på alle farver på skærmen.
Filtrer farver for at justere nuancer
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse.
Tryk på Farvefiltre, slå Farvefiltre til, og tryk derefter på et farvefilter for at anvende det.
Du kan trække ethvert mærke, som vises, for at justere intensiteten eller nuancen. Blyanterne afspejler, hvordan filteret påvirker forskellige farver.
Bemærk: Farvefiltre kan ændre billeders og videoers udseende.
Slå Reducer hvidpunkt til for at nedtone lyse farvers intensitet.
Brug Night Shift for at få varmere skærmfarver, når det bliver mørkt udenfor. Night Shift fjerner automatisk inverterede farver og farvefiltereffekter (med undtagelse af gråtoner).
Gør gennemsigtige emner uigennemsigtige
Nogle baggrunde vises gennemsigtige eller slørede som standard. Du kan gøre disse gennemsigtige områder uigennemsigtige ved at give dem en dækkende farve. På denne måde forenkles disse dele af skærmen, og de er nemme at se.
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse.
Slå Reducer gennemsigtighed til
Differentier uden farve
Nogle emner på skærmen er afhængige af farver for at formidle oplysninger. Du kan erstatte disse med alternative måder til at skelne imellem dem, f.eks. figurer eller tekst.
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse.
Slå Differentier uden farve til.
Brug ettaller og nuller til tænd/sluk-kontakter
Kontakter bliver grønne, når de er tændt. Du kan også sørge for, at kontakter bruger “1“ for at vise, at de er tændt, og “0“ for at vise, at de er slukket.
Gå til Indstillinger
> Tilgængelighed > Skærm & tekststørrelse.
Slå Til/fra-mærker til
Se i Zoom ind på iPhone-skærmen, hvordan du kan nøjes med at anvende effekterne på indholdet i zoomvinduet.
Du kan også bruge til at ændre farverne, som du ser i dit miljø. Se Tilpas indstillingerne til Forstørrelsesglas på iPhone.