Opret delte album i Fotos på iPhone
Med Delte album i appen Fotos kan du oprette album for kun at dele fotos og videoer med de abonnenter, du vælger – og de kan tilføje deres egne fotos, videoer og kommentarer, som alle kan se. Hvis du indstiller et delt album, kan du også omdøbe eller slette det.
Inden du begynder
Sørg for, at du er logget ind med dit Apple-id på din iPhone og andre enheder, du vil bruge med Delte album.
Gå til Indstillinger
> [dit navn] > iCloud > Fotos, og slå Delte album til (grøn betyder slået til).
Opret et delt album
Åbn appen Fotos
på din iPhone.
Tryk på Album, tryk på
øverst på skærmen, og tryk derefter på Nyt delt album.
Skriv et navn på det delte album, og tryk derefter på Næste.
Skriv navnet på den kontaktperson, du vil tilføje, eller skriv den e-mailadresse eller det telefonnummer, der er knyttet til modtagerens Apple-id. Tryk på Opret, når du har tilføjet alle.
Tilmeld dig et delt album
Når du inviteres til at tilmelde dig et delt album, vises der en notifikation på din iPhone-skærm.
Tryk på notifikationen, og tryk derefter på Accepter på albummet i appen Fotos.
Hvis du ikke tilmelder dig det delte album ved at trykke på en notifikation, kan du også gøre følgende:
Åbn appen Fotos
på din iPhone.
Tryk på Til dig.
Tryk på Accepter på det nye album, under Delt albumaktivitet.
Bemærk: Den person, der oprettede albummet, modtager en notifikation, når en abonnent accepterer invitationen til at tilmelde sig et delt album.
Omdøb et delt album
Den person, der har oprettet et delt album, kan ændre dets navn.
Åbn appen Fotos
på din iPhone.
Tryk på Album, og tryk derefter på det delte album.
Tryk på
, og tryk derefter på Omdøb album.
Skriv et nyt navn, og tryk derefter på Gem.
Slet eller fjern dig selv fra et delt album
Åbn appen Fotos
på din iPhone.
Tryk på Album, og tryk derefter på det delte album.
Tryk på
.
Tryk på Slet delt album, hvis du oprettede albummet, eller tryk på Afmeld abonnement, hvis du er abonnent.
Fotos, du har gemt eller hentet fra et delt album til dit fotobibliotek, bliver i dit bibliotek, selv hvis det delte album slettes, eller hvis den person, der oprettede albummet, holder op med at dele det. Se Gem fotos og videoer fra et delt album i dit fotobibliotek.