Administrer dine iTunes Store-køb og -indstillinger på iPhone
I appen iTunes Store kan du gennemse og hente musik, film og tv-udsendelser, som du eller dine familiemedlemmer har købt. Du kan også tilpasse iTunes Store i Indstillinger.
Godkend køb med Familiedeling
Når Familiedeling er indstillet, kan familiearrangøren gennemse og godkende køb, der er foretaget af andre familiemedlemmer, som er under en bestemt alder. Se Slå Spørg før køb til.
Se og hent musik, film eller tv-udsendelser, som du eller dine familiemedlemmer har købt
Tryk på Mere, og tryk derefter på Købt i iTunes Store.
Hvis du indstiller Familiedeling, skal du vælge et familiemedlem for at se vedkommendes køb.
Bemærk: Du kan kun se familiemedlemmers køb, hvis de vælger at dele deres køb.
Tryk på Musik, Film eller Tv-udsendelser.
Find det emne, du ønsker at hente, og tryk på
.
Se hele din købsoversigt i iTunes Store
Du kan se en kronologisk liste over de apps, sange, film, tv-udsendelser, bøger og andre varer, du har købt med dit Apple-id, i din købsoversigt i iTunes Store.
I din købsoversigt kan du gøre et af følgende:
Se, hvornår en ordre er blevet faktureret din konto.
Se købsdatoen.
Gensend e-mailkvitteringer.
Rapporter et problem med købt indhold.
Indstil begrænsninger for indhold
Når du har slået begrænsninger for indhold og anonymitet til, skal du gå til Indstillinger > Skærmtid > Indhold og anonymitet > Indhold fra butikken, internet, Siri og Game Center og indstille en eller flere af de tilgængelige begrænsninger. Du kan blokere anstødeligt indhold, slå musikvideoer fra, begrænse indhold efter aldersgrænser m.m.