Brug AirDrop på iPhone til at sende emner til enheder i nærheden
Med AirDrop kan du trådløst sende dine fotos, videoer, websteder, lokaliteter m.m. til andre enheder og Mac-computere i nærheden (kræver iOS 7, iPadOS 13, OS X 10.10 eller en nyere version). AirDrop overfører oplysninger via Wi-Fi og Bluetooth. Begge dele skal være slået til. Du skal være logget ind med dit Apple-id for at bruge AirDrop. Overførsler krypteres af hensyn til sikkerheden.
Send et emne vha. AirDrop
Åbn emnet, og tryk derefter på
, Del, AirDrop,
eller en anden knap, der viser appens delingsindstillinger.
Tryk på
i rækken med delingsindstillinger, og tryk derefter på profilbilledet for en AirDrop-bruger i nærheden.
Tip: Med iPhone 11- og iPhone 12-modeller skal du rette din iPhone mod en anden iPhone 11- eller iPhone 12-model og derefter trykke på profilbilledet af enhedens bruger øverst på skærmen.
Hvis personen ikke vises som en AirDrop-bruger i nærheden, skal du bede vedkommende om at åbne Kontrolcenter på iPhone, iPad eller iPod touch og tillade, at AirDrop modtager emner. Hvis du vil sende til nogen på en Mac-computer, skal du bede dem om at tillade, at de kan ses i AirDrop i Finder.
Hvis du vil sende et emne med en anden metode end AirDrop, skal du vælge metoden – for eksempel Beskeder eller Mail – fra rækken med delingsindstillinger (indstillingerne varierer afhængigt af appen). Siri kommer måske også med forslag til metoder til at dele med dem, du kender, ved at vise deres profilbilleder og symboler, der repræsenterer delingsmetoder.
Du kan også bruge AirDrop til at dele adgangskoder til apps og websteder sikkert med andre, der bruger en iPhone, iPad, iPod touch eller Mac. Se Del adgangskoder sikkert med AirDrop på iPhone.
Giv andre tilladelse til at sende emner til din iPhone vha. AirDrop
Åbn Kontrolcenter, hold en finger på den øverste venstre gruppe med betjeningsmuligheder, og tryk derefter på
.
Tryk på Kun kontakter eller Alle for at vælge, hvem du ønsker at modtage emner fra.
Du kan acceptere eller afvise hver anmodning, når den modtages.
Bemærk: Muligheden Kun kontakter findes på enheder med iOS 10, iPadOS, macOS 10.12 og nyere versioner. Hvis du har en enhed med en tidligere softwareversion, og AirDrop er indstillet til Kun kontakter, skal du vælge muligheden Alle i Kontrolcenter for at modtage emner via AirDrop. Du kan vælge muligheden Alle, når du bruger AirDrop, og slå den fra, når du ikke gør.