Brug kameraværktøjer på iPhone til at indstille dit billede
Før du tager et foto, kan du bruge værktøjerne i appen Kamera til at tilpasse dit billede og få et bedre resultat. Slå blitzen til eller fra, indstil en tidtagning, juster kameraets fokus og eksponering, brug et gitter til at tage lige billeder, eller tilføj et filter.
Juster kameraets fokus og eksponering
Før du tager et foto, indstiller iPhone automatisk fokus og eksponering, og ansigtsgenkendelse justerer eksponeringen på tværs af mange ansigter. Gør følgende, hvis du vil justere fokus og eksponering manuelt:
Åbn Kamera.
Tryk på skærmen for at se den automatiske indstilling til fokusområde og eksponering.
Tryk der, hvor du ønsker at flytte fokusområdet hen.
Ved siden af fokusområdet skal du trække
op eller ned for at justere eksponeringen.
Du kan låse din manuelle indstilling af fokus og eksponering ved at holde en finger på fokusområdet, indtil du ser AE-/AF-LÅS. Tryk på skærmen for at ophæve låsningen af indstillinger.
På iPhone 11 og nyere modeller kan du indstille eksponeringen til de næste billeder præcist og låse den. Tryk på , tryk på
, og flyt mærket for at justere eksponeringen. Eksponeringen låses, indtil du åbner Kamera næste gang. Du kan gemme den indstillede eksponering, så den ikke nulstilles, når du åbner Kamera, ved at gå til Indstillinger
> Kamera > Husk indstillinger og slå Eksponeringsjustering til.
Slå blitzen til eller fra
Kameraet på din iPhone er indstillet til at bruge blitz, når der er behov for det. Du kan styre blitzen, før du tager et billede, på følgende måde:
På iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller: Tryk på
for at slå den automatiske blitz til eller fra. Tryk på
, og tryk derefter på
under rammen for at vælge Automatisk, Til eller Fra.
På iPhone X og tidligere modeller: Tryk på
, og vælg Automatisk, Til eller Fra.
Tag et foto med et filter
Brug et filter til give dit foto en farveeffekt.
Åbn Kamera, vælg funktionen Foto eller Portræt, og foretag derefter en af følgende handlinger:
På iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller: Tryk på
, og tryk derefter på
.
På iPhone X og tidligere modeller: Tryk på
øverst på skærmen.
Skub filtrene under fremviseren til venstre eller højre for at se eksempler på dem. Tryk på et filter for at anvende det.
Du kan fjerne eller ændre et fotos filter i Fotos. Se Fortryd redigeringen af et foto.
Brug tidtagningen
Du kan indstille en tidtagning på iPhone, så du får tid til selv at komme med på billedet.
Hvis du vil indstille tidtagning, skal du åbne Kamera og gøre et af følgende:
På iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller: Tryk på
, tryk på
, vælg 3s eller 10s, og tryk derefter på lukkerknappen for at starte tidtagningen.
På iPhone X og tidligere modeller: Tryk på
, vælg 3s eller 10s, og tryk derefter på lukkerknappen for at starte tidtagningen.
Brug et net til at rette billedet op
Du kan få vist et net på kameraskærmen som hjælp til tage et lige billede og komponere det ved at gå til Indstillinger > Kamera og slå Net til.
Når du har taget et foto, kan du bruge redigeringsværktøjerne i appen Fotos til at foretage flere justeringer af dine billeder og rette det vandrette og lodrette perspektiv. Se Ret ud, og juster perspektivet.