Hent helbredsjournaler i Sundhed på iPhone
Appen Sundhed giver adgang til oplysninger fra understøttede sundhedsinstitutioner om allergier, sygdomme, medicinering m.m. (ikke tilgængelig i alle lande eller områder).
Bemærk: Din sundhedsorganisation vises muligvis ikke i denne funktion. Der tilføjes jævnligt nye organisationer. Se Apple-supportartiklen Institutions that support health records on iPhone and iPod touch.
Når din iPhone er låst med en kode, Touch ID eller Face ID, er alle sundhedsdata i appen Sundhed – bortset fra de oplysninger der er tilføjet i Nødinfo – krypteret.
Indstil overførsler af helbredsjournaler
Tryk på dit profilbillede eller dine initialer øverst til højre.
Hvis du ikke kan se dit profilbillede eller dine initialer, skal du trykke på Oversigt eller Browse nederst på skærmen og derefter rulle til den øverste del af skærmen.
Tryk på Helbredsjournaler, og gør derefter et af følgende:
Indstil første overførsel: Tryk på Kom i gang.
Indstil overførsler for flere konti: Tryk på Tilføj konto.
Der vises en liste med organisationer i nærheden. Hvis din organisation ikke står på listen, skal du skrive navnet på en klinik, et hospital eller et andet sted, hvor du kan indhente helbredsjournaler. Eller skriv navnet på en by, stat eller provins for at finde organisationer i nærheden af dem.
Tryk på navnet på din organisation.
Tryk på Forbind med konto (under Tilgængelige forbindelser) for at gå til login-skærmen til din patientportal.
Skriv det brugernavn og den adgangskode, du bruger til organisationens webportal for patienter, og følg instruktionerne på skærmen.