Gem kameraindstillinger på iPhone
Du kan gemme de indstillinger for kamerafunktion, filter, lys, dybde og Live Photo, du sidst brugte, så de ikke nulstilles, næste gang du åbner Kamera .
Gå til Indstillinger
> Kamera > Husk indstillinger.
Slå en eller flere af følgende muligheder til:
Kamerafunktion: Gem den kamerafunktion, du brugte sidst, f.eks. Video eller Panorama.
Kreative betjeningsmuligheder: Gem de sidste indstillinger, du brugte til filter, belysning (på iPhone 8 Plus, iPhone X og nyere modeller) eller dybdekontrol (på iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller).
Se Tag et foto med et filter, Juster portrætlyseffekter i funktionen Portræt og Juster dybdekontrol i funktionen Portræt.
Makrobetjening: Behold indstillingen Automatisk makro i stedet for automatisk at bruge ultravidvinkelkameraet til at optage makrofotos og -videoer (iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max).
Eksponeringsjustering: Gem den indstillede eksponering (på iPhone 11 og nyere modeller).
Funktionen Nat: Gem indstillingen af funktionen Nat i stedet for at nulstille til Auto (på iPhone 12- og iPhone 13-modeller).
Portrætzoom: Gem zoom fra funktionen Portræt i stedet for at nulstille til standardobjektivet (på iPhone 11 Pro, iPhone 11 Pro Max, iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max, iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max).
Apple ProRAW: Gem indstillingen af Apple ProRAW (på iPhone 12 Pro, iPhone 12 Pro Max, iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max).
Apple ProRes: Gem indstillingen af Apple ProRes (på iPhone 13 Pro og iPhone 13 Pro Max).
Live Photo: Gem Live Photo-indstillingen.