Få adgang til din bil, dit hjem, din arbejdsplads og dit hotelværelse op med nøgler i Wallet på iPhone
I appen Wallet kan du gemme nøgler til din bil, dit hjem, din arbejdsplads og dit hotelværelse. iPhone viser automatisk den rigtige nøgle, når du er ved døren, så du kan komme ind med et enkelt tryk via NFC. Reservespænding sikrer, at dine nøgler også fungerer, selvom iPhone har lavt batteri.
Lås din bil op, og start den
Med en kompatibel bil og en digital bilnøgle i appen Wallet kan du låse bilen op, låse den og starte den med iPhone eller apple Watch (Series 6 og nyere modeller). Ultrabredbånd giver nøjagtig rumlig bevidsthed, så du ikke kan låse din iPhone eller dit Apple Watch inde i bilen eller starte bilen, når iPhone eller Apple Watch er uden for den.
Se Apple-supportartiklen Tilføjelse af bilnøgle til Apple Wallet på iPhone eller Apple Watch.
Lås dit hjem op
Med nogle HomeKit-kompatible smarte låse kan du låse din dør op med en nøgle til hjemmet i Apple Wallet på en kompatibel iPhone eller Apple Watch (Series 4 og nyere modeller). Du føjer en nøgle til hjemmet til Apple Wallet med appen Hjem på din iPhone.
Når du har en nøgle til hjemmet på din iPhone eller dit Apple Watch, anbringer du bare enheden tæt på låsen for at låse den op. Du kan bruge appen Hjem til at dele adgang med andre personer.
Få adgang til din arbejdsplads
Hvis du arbejder på en virksomheds kontor, kan du føje dit nøglekort til Apple Wallet, og derefter bruge din iPhone eller dit Apple Watch ved læsere på arbejdspladsen (understøttes på iPhone 6s og nyere modeller med iOS 15.1 eller en nyere version og på Apple Watch Series 3 og nyere modeller med watchOS 8.1 eller en nyere version).
Bed en administrator om hjælp til indstilling.
Lås dit hotelværelse op
På deltagende hoteller kan du føje din hotelnøgle til Apple Wallet fra hoteludbyderens app, tjekke ind uden at gå til receptionen og bruge din iPhone og dit Apple Watch til at låse værelset op. Wallet arkiverer automatisk dit kort, når du tjekker ud, så du kan holde styr på kortene, mens du rejser.
Se Apple-supportartiklen Føj en hotelværelsesnøgle til Apple Wallet på din iPhone.