Tegn i apps med Markering på iPhone
I understøttede apps som Mail, Beskeder, Noter og Bøger kan du skrive noter til fotos, skærmbilleder, PDF-dokumenter m.m. vha. indbyggede tegneværktøjer.

Tegn med Markering
Tryk på
eller Markering i en understøttet app.
Tryk på pennen, markøren eller blyantsværktøjet på markeringsværktøjslinjen, og skriv eller tegn derefter med fingeren.
Du kan skjule værktøjslinjen til markering ved at trykke på
eller OK.
Du kan foretage en eller flere af følgende handlinger, når du tegner:
Rediger stregtykkelsen: Tryk på det valgte tegneværktøj på værktøjslinjen, og vælg derefter en mulighed.
Rediger opaciteten: Tryk på det valgte tegneværktøj på værktøjslinjen, og træk derefter mærket.
Skift farve: Tryk på
på værktøjslinjen, og vælg derefter en farve.
Fortryd en fejl: Tryk på
.
Tegn en lige linje: Tryk på linealværktøjet på værktøjslinjen for at få det vist, og tegn derefter en linje langs linealens kant.
Du kan ændre linealens vinkel ved at holde linealen nede med to fingre og derefter rotere fingrene.
Du kan flytte linealen uden at ændre dens vinkel ved at trække den med en finger.
Tryk på linealværktøjet på værktøjslinjen igen for at skjule linealen.
Slet en fejl
Tryk på viskelæderet på værktøjslinjen til markering i en understøttet app, og gør derefter et af følgende:
Slet med pixelviskelæderet: Lav en zigzagbevægelse hen over fejlen med din finger.
Slet med viskelæderet: Rør ved objektet med din finger.
Skift mellem pixelviskelæderet og viskelæderet: Tryk på viskelæderet igen, og vælg derefter Pixelviskelæder eller Viskelæder.
Bemærk: Hvis du ikke kan se værktøjslinjen til markering, kan du trykke på eller Markering. Tryk på den minimerede version, hvis værktøjslinjen er minimeret.
Flyt dele af din tegning
Tryk på lassoværktøjet på værktøjslinjen til markering (mellem værktøjerne Viskelæder og Lineal), og træk derefter elementerne for at vælge.
Bemærk: Hvis du ikke kan se værktøjslinjen til markering i en understøttet app, kan du trykke på
eller Markering. Tryk på den minimerede version, hvis værktøjslinjen er minimeret.
Løft fingeren, og træk derefter dit valg til en ny placering.
Tip: Du kan markere et skærmbillede, lige efter du har taget det, ved at trykke på den miniature, der vises et øjeblik i nederste venstre hjørne af skærmen. (Du kan dele et skærmbillede, efter du har markeret det, ved at trykke på ).