Rediger videoer med funktionen Filmisk på din iPhone
På iPhone 13-modeller anvender funktionen Filmisk en dybdeskarphedseffekt, der sørger for, at motivet i videoen bliver ved med at være skarpt, samtidig med at den skaber en smukt sløret forgrund og baggrund. I appen Fotos kan du skifte motiv med fokus, hvor effekten anvendes, og justere sløringen af baggrunden – eller dybdeskarpheden – i videoer, der optages med funktionen Filmisk. Du kan også slå effekten fra.
Videoer optaget med funktionen Filmisk på iPhone 13-modeller kan redigeres på iPhone XS, iPhone XR og nyere modeller med iOS 15.

Slå effekten Filmisk fra
Åbn en video optaget med funktionen Filmisk i Fotos, og tryk derefter på Rediger.
Tryk på Filmisk øverst på skærmen, og tryk derefter på OK.
Gentag trinene for at slå funktionen Filmisk til igen.
Skift motiv med fokus i en video med funktionen Filmisk.
Kamera identificerer automatisk det sted, der skal stilles skarpt på, når du optager med funktionen Filmisk, og kan automatisk skifte fokus, hvis et nyt motiv identificeres. Du kan også skifte motiv med fokus manuelt.
Åbn en video optaget med funktionen Filmisk i Fotos, og tryk derefter på Rediger.
Hvide prikker under billedfremviseren viser, hvor Kamera automatisk skiftede fokus under optagelsen. Gule prikker viser, hvor fokus blev skiftet manuelt.
Afspil videoen, eller skub den hvide lodrette streg i billedfremviseren, til det sted, hvor du vil skifte fokus.
Tryk på det nye motiv med gult omrids på skærmen for at skifte fokus. Tryk to gange for at indstille automatisk fokusregistrering på motivet.
Under billedfremviseren viser en gul prik, at fokus blev skiftet.
Bemærk: Du kan også holde fingeren på skærmen for at låse fokus en bestemt afstand fra kameraet.
Gentag trinene ovenfor, hvis du vil skifte fokuspunkt flere gang i videoen.
Du kan fjerne et manuelt skift af fokus ved at trykke på den gule prik under billedfremviseren og derefter trykke på
.
Tryk på OK for at gemme ændringerne.
Tryk på for at skifte mellem den automatiske registrering af fokus foretaget af Kamera og dine manuelt valgte fokuspunkter.
Efter du har gemt dine ændringer, kan du vende tilbage til den oprindelige version af videoen med funktionen Filmisk, hvis du ikke bryder dig om ændringerne. Åbn videoen, tryk på Rediger, og tryk derefter på Tilbagestil.
Juster dybdeskarpheden i en video med funktionen Filmisk
Åbn en video optaget med funktionen Filmisk i Fotos, og tryk derefter på Rediger.
Tryk på
øverst på skærmen.
Der vises et mærke under videoen.
Træk mærket mod venstre eller højre for at justere dybdeskarphedseffekten, og tryk derefter på OK.
Du kan fortryde ændringen, efter du har gemt den, ved at åbne videoen, trykke på Rediger og derefter trykke på Tilbagestil.
Eksporter videoer med funktionen Filmisk til din Mac
Du kan bruge AirDrop til at overføre videoer med funktionen Filmisk inklusive metadata om dybdeskarphed og fokus fra din iPhone til din Mac, så du kan redigere dem i andre apps.
Åbn videoen med funktionen Filmisk i Fotos, og tryk derefter på
.
Tryk på Indstillinger øverst på skærmen, slå Alle fotodata til, og tryk derefter på OK.
Tryk på AirDrop, og tryk derefter på den enhed, du vil dele med (AirDrop skal være slået til på enheden).
Du kan få oplysninger om redigering af videoer, der er optaget med funktionen Filmisk i Fotos på din Mac, i Rediger en video, der er optaget med funktionen Filmisk, i Fotos på Mac.
Du kan få oplysninger om redigering af videoer, der er optaget med funktionen Filmisk i Final Cut Pro, iMovie eller Bevægelse på din Mac, i Apple-supportartiklen Rediger en video, der er optaget med funktionen Filmisk i Final Cut Pro, iMovie eller Bevægelse på Mac.