Tag noter på iPhone
Brug appen Noter til at nedfælde idéer og organisere detaljerede oplysninger med tjeklister, billeder, weblinks, scannede dokumenter, håndskrevne noter og skitser.

Opret og formater en ny note.
Siri: Sig f.eks.: “Opret en ny note.” Lær at spørge Siri.
Eller gør følgende:
Tryk på
, og indtast derefter din tekst.
Den første linje i noten bliver notens titel.
Du kan ændre formateringen ved at trykke på
.
Du kan anvende et overskriftsformat, fed eller kursiv skrift, en punktliste eller en nummereret liste m.m.
Tryk på OK for at gemme noten.
Tip: Du kan vælge et standardformat til den første linje i alle nye noter ved at gå til Indstillinger > Noter > Nye noter starter med.
Tilføj en tjekliste
Tryk på i en note, og foretag derefter en af følgende handlinger:
Tilføj emner på listen: Skriv tekst, og tryk på Retur for at skrive det næste emne.
Ryk emner ind eller ud: Skub til højre eller venstre på emnet.
Marker et emne som udført: Tryk på den tomme cirkel ud for emnet for at sætte hak i den.
Skift rækkefølge på et emne: Hold fingeren på den tomme cirkel eller hakket ud for emnet, og træk derefter emnet til en anden placering på listen.
Administrer emner på listen: Tryk på listen for at se menuen, tryk på
, tryk på Tjekliste, og tryk derefter på Vælg alt, Fravælg alt, Slet valgte eller Flyt det valgte til bunden.
Du kan automatisk sortere valgte emner til bunden ved at gå til Indstillinger > Noter > Sorter valgte emner og derefter trykke på Automatisk.
Tilføj eller rediger en tabel
Tryk på i en note, og gør et af følgende:
Skriv tekst: Tryk på en celle, og skriv din tekst. Du begynder på en ny linje tekst i cellen ved at holde skiftetasten nede og trykke på Næste.
Gå til den næste celle: Tryk på Næste. Tryk på Næste for at starte en ny række, når du har nået den sidste celle.
Formater en række eller kolonne: Tryk på et vælgehåndtag til en række eller kolonne, og vælg derefter et format såsom fed, kursiv, understreget eller overstreget.
Tilføj eller slet en række eller kolonne: Tryk på et vælgehåndtag til en række eller kolonne, og vælg derefter at tilføje eller slette.
Flyt en række eller kolonne: Hold en finger på et vælgehåndtag til en række eller kolonne, og træk det til en ny position.
Se flere kolonner: Hvis tabellen bliver bredere end din skærm, skal du skubbe til højre eller venstre på tabellen for at se alle kolonnerne.
Du kan fjerne tabellen og lave dens indhold om til tekst ved at trykke på en celle og trykke på og derefter trykke på Konverter til tekst.
Udfør en handling på adresser, telefonnumre, datoer m.m.
I dine noter vises der en gul streg under tekst, der genkendes som en almindelig adresse eller e-mailadresse, et telefonnummer, en dato eller andre data. Tryk på den understregede tekst for at udføre en handling på den. Du kan f.eks. få vist en adresse i Kort, skrive en e-mail, ringe til et telefonnummer eller tilføje en kalenderbegivenhed.
Bemærk: Dataregistrering er tilgængelig, når systemsproget på din iPhone er indstillet til et understøttet sprog i Indstillinger > Generelt > Sprog & område. Se webstedet om tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.