Brug Markering i apps på iPhone
I understøttede apps som Beskeder, Mail, Noter og Apple Books kan du skrive noter til fotos, skærmbilleder, PDF-dokumenter m.m. med indbyggede tegneværktøjer. I nogle apps kan du også tilføje tekst, talebobler, figurer og signaturer.

Tryk på Markering eller
i en understøttet app.
Brug fingeren til at tegne på en af følgende måder:
Vælg et tegneværktøj: Tryk på penne-, markerings- eller blyantsværktøjet. Tryk på værktøjet igen for at justere stregtykkelse og opacitet.
Skift farve: Tryk på den aktuelle farve, og tryk derefter på en anden farve eller på farvevælgeren for at få flere valgmuligheder.
Tilføj tekst: Tryk på
, og tryk derefter på Tekst. Tryk på tekstfeltet, tryk på Rediger, og skriv teksten. Du skifter skrift eller ændrer layoutet ved at trykke på
. Du flytter tekstfeltet ved at trække det.
Tilføj din signatur: Tryk på
, og tryk derefter på Signatur.
Tilføj en forstørrelsesglaseffekt: Tryk på
, og tryk derefter på Forstørrelsesglas. Du ændrer forstørrelsesniveauet ved at trække den grønne prik. Du ændrer forstørrelsesglassets størrelse ved at trække den blå prik.
Tilføj en figur: Tryk på
, og tryk derefter på en figur.
Du flytter figuren ved at trække den. Du ændrer størrelse på figuren ved at trække en blå prik. Tryk på
, hvis du vil udfylde figuren med farve eller ændre stregtykkelsen. Du justerer formen på en figur med en grøn prik ved at trække prikken. Du sletter eller dublerer en figur ved at trykke på den og vælge en mulighed.
Zoom ind: Knib udad, så du kan tegne detaljer, og knib indad for at zoome ud igen. Træk to fingre for at panorere, mens du har zoomet ind.
Flyt dele af din tegning: Tryk på
, vælg ved at trække rundt om de dele, du vil flytte, løft fingeren, og træk det valgte til en ny placering.
Fortryd en fejl: Skift til viskelæderet – eller tryk på
.
Tryk på OK, når du er færdig.
Tip: Du kan markere et skærmbillede, lige efter du har taget det, ved at trykke på den miniature, der vises et øjeblik i nederste venstre hjørne af skærmen. (Du kan dele et skærmbillede, efter du har markeret det, ved at trykke på ).