Foretag og besvar FaceTime-opkald på iPhone
I appen FaceTime kan du foretage video- eller lydopkald til venner og familiemedlemmer, uanset om de bruger en iOS-enhed eller en Mac. Med kameraet på forsiden kan I tale ansigt til ansigt. Skift til kameraet på bagsiden for at dele det, du ser omkring dig. Du kan indfange et øjeblik af samtalen ved at tage et Live Photo.
Bemærk: FaceTime eller visse FaceTime-funktioner er måske ikke tilgængelige i alle områder.

Indstil FaceTime
Gå til Indstillinger
> FaceTime, og slå FaceTime til.
Hvis du vil kunne tage Live Photos under FaceTime-opkald, skal du slå Live Photos i FaceTime til.
Skriv dit telefonnummer, dit Apple-id eller din e-mailadresse til brug med FaceTime, og indstil derefter dit nummer.
På modeller med dobbelt-SIM skal du gå til Indstillinger > Beskeder > iMessage- & FaceTime-linje og derefter vælge en linje, hvis du vil ændre det telefonnummer, du bruger til FaceTime.
Du kan kun bruge et af dine telefonnumre ad gangen til iMessage og FaceTime. Dit andet nummer kan ikke sende eller modtage beskeder via iMessage eller foretage eller modtage FaceTime-opkald. Se også Administrer dine mobilabonnementer.
Foretag et FaceTime-opkald
Med en Wi-Fi-forbindelse og et Apple-id kan du foretage og modtage FaceTime-opkald (log først ind med dit Apple-id, eller opret et Apple-id, hvis du ikke har et). Se Administrer indstillinger til Apple-id og iCloud på iPhone.
Du kan også foretage FaceTime-opkald via en mobildataforbindelse, evt. mod betaling af ekstra gebyrer. Du kan slå denne funktion fra ved at gå til Indstillinger > Mobilnetværk og derefter slå FaceTime fra. Se Se eller rediger mobilindstillinger på iPhone
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Foretag et FaceTime-opkald”. Lær at spørge Siri
Tryk på
øverst til højre i FaceTime.
Skriv det navn eller det nummer, du vil ringe til, i indtastningsfeltet øverst, og tryk derefter på Video
for at foretage et videoopkald eller Lyd
for at foretage et FaceTime-lydopkald.
Du kan også trykke på
for at åbne Kontakter og foretage opkaldet derfra.
Tip: På modeller med 3D Touch kan du trykke på en kontakt på din liste med FaceTime-opkald for hurtigt at foretage et opkald eller sende en besked.
Du kan læse om opkald til flere personer under Foretag et FaceTime-gruppeopkald på iPhone.
Læg en besked
Hvis dit FaceTime-opkald ikke bliver besvaret, kan du gøre et af følgende:
Tryk på Læg en besked.
Tryk på Annuller for at annullere opkaldet.
Tryk på Ring igen for at prøve at ringe igen.
Start et FaceTime-opkald fra en samtale i Beskeder
I en samtale i Beskeder kan du starte et FaceTime-opkald med den person, du chatter med.
Tryk i samtalen i Beskeder på profilbilledet, på
eller på navnet øverst i samtalen.
Tryk på FaceTime.
Ring igen
Tryk på navnet eller nummeret i din opkaldshistorik.
Tryk på for at åbne navnet eller nummeret i Kontakter.
Modtag et FaceTime-opkald
Når du modtager et FaceTime-opkald, skal du trykke på en af følgende muligheder:
Svar: Besvar opkaldet.
Afvis: Afvis opkaldet.
Påmind mig: Indstil en påmindelse om at ringe tilbage.
Besked: Send en sms til den, der ringer op.

Hvis du er i gang med et andet opkald, når der kommer et FaceTime-opkald, kan du trykke på Slut og svar eller Udsæt og svar.