Søg efter fotos på iPhone
Når du søger i appen Fotos , får du forslag til øjeblikke, personer og steder, så du nemmere kan finde det, du leder efter, eller genopdage et øjeblik, som du har glemt. Skriv et nøgleord i søgefeltet – f.eks. navnet på en person, en dato eller en lokalitet – for at finde det foto, du leder efter.
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Vis mig fotos fra januar 2010”. Lær at spørge Siri.

Tryk på fanen Søg, og tryk derefter på søgefeltet øverst på skærmen for at søge ud fra:
Dato (måned eller år)
Sted (by eller land)
Virksomhedsnavne (f.eks. museer)
Kategori (f.eks. strand eller solnedgang)
Begivenheder (f.eks. sportskampe eller koncerter)
Person (f.eks. Lise eller Gordon)
Leder du efter noget mere specifikt? Begræns din søgning med flere nøgleord – bliv bare ved med at tilføje nøgleord, indtil du finder det ønskede foto. Funktionen Søg foreslår også nøgleord, der kan føjes til din søgning.