Skift batterier i et trådløst Apple-tastatur
Hvis dit tastatur bruger udskiftelige batterier, får du en advarsel, når batterierne er ved at være afladede. Udskift alle batterierne samtidig med den samme batteritype. Apples trådløse tastaturer bruger to, tre eller fire AA-batterier (lithium, alkaliske eller genopladelige), afhængigt af det tastatur du bruger. Hvis du bruger genopladelige batterier, skal du genoplade dem alle samtidig.
Bortskaf de gamle batterier i overensstemmelse med de gældende regler.
Skift batterierne i et trådløst aluminiumstastatur
Brug en mønt til at løsne og fjerne dækslet foran batterirummet på siden af tastaturet, og tag derefter de gamle batterier ud.
Sæt AA-batterierne i batterirummet. Sørg for, at de positive og negative poler peger i den rigtige retning.
Sæt dækslet på plads foran batterirummet.
Tænd for tastaturet, når du er klar til at bruge det.
Skift batterierne i et trådløst hvidt tastatur
Fjern dækslet foran batterirummet (på undersiden af tastaturet), og tag derefter de gamle batterier ud.
Sæt AA-batterierne i batterirummet. Sørg for, at de positive og negative poler peger i den rigtige retning.
Sæt dækslet på plads foran batterirummet.
Tænd for tastaturet, når du er klar til at bruge det.
Hvis du tidligere har sluttet tastaturet til din Mac, behøver du ikke at indstille tastaturet igen, når du har udskiftet batterierne. Tastaturet vil automatisk oprette forbindelse til din Mac et øjeblik efter, at du har tændt det.
Se Tilslut et trådløst tastatur eller pegefelt eller en trådløs mus fra Apple, hvis dit tastatur ikke er sluttet til din computer.