macOS High Sierra

Kontroller en enheds USB-forbindelse

Hvis en USB-enhed ikke fungerer, som den skal, er den muligvis ikke sluttet korrekt til computeren.

  • Kontroller porten og kabeltilslutningen: Sæt enhedens kabel i en anden USB-port, hvis computeren har mere end en USB-port . Hvis du stadig ikke kan bruge enheden, skal du kontakte forhandleren for at få flere oplysninger.

    Hvis du ikke kan bruge enheden, efter at du har skiftet porte, skal du slutte en anden enhed til den første port. Hvis du ikke kan bruge den enhed, skal du lukke computeren ned og afmontere den fra stikkontakten. Vent omkring et minut, slut den til stikkontakten igen og start computeren.

    Hvis du stadig ikke kan bruge en enhed med porten, skal computeren muligvis til service. Der er flere oplysninger i Find ud af, hvordan du får service til eller repareret din Mac.

  • Kontroller USB-hubben: Hvis enheden er tilsluttet en USB-hub, skal du sørge for, at enheden og hubben arbejder med samme hastighed. Du skal f.eks. slutte en USB 3.0 SuperSpeed-lagringsenhed til en USB 3.0 SuperSpeed-hub.

  • Kontroller serieforbundne enheder: Afmonter alle andre enheder. Slut om nødvendigt et tastatur og en mus til en anden USB-port . Brug ikke USB-hubs eller -forlængerledninger.

Hvis du kan bruge din enhed nu, er der måske fejl ved en af de andre enheder. Prøv at slutte en enhed ad gangen til computeren igen. Når du finder den enhed, som er årsag til problemet, kan du få flere oplysninger om fejlfinding i dokumentationen til den pågældende enhed.