Zoom ind og ud på Mac
Du kan zoome ind og ud på skærmen ved at bruge tastaturgenveje, rulle på musen eller pegefeltet eller trykke på dit pegefelt og tilpasse, hvordan zoomområdet vises.
Tip: Du kan også se en større version af tekst på skærmen, når du bevæger markøren over den. Se Brug fremhævet tekst.
Brug tastaturgenveje til at zoome
Du kan zoome ind og ud ved at trykke på taster på tastaturet.
Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten og klik derefter på Zoom til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå “Brug tastaturgenveje til at zoome” til.
Gør et af følgende:
Zoom ind: Tryk på Alternativ-Kommando-lighedstegn (=).
Zoom ud: Tryk på Alternativ-Kommando-minus (-).
Skift hurtigt mellem zoomet ind og zoomet ud> Tryk på Alternativ-Kommando-8.
Rul for at zoome
Du kan zoome ind og ud ved at trykke på en tast på tastaturet og rulle på musen eller pegefeltet.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Zoom til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå “Brug rullebevægelse med kombitaster til at zoome” til.
Klik på lokalmenuen “Kombitast til rullebevægelse”, og vælg en kombitast (Kontrol, Alternativ eller Kommando).
Du zoomer ved at holde den anførte kombitast nede og rulle med pegefeltet eller musen.
Tryk for at zoome
Du kan zoome ind og ud ved at trykke på pegefeltet.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Zoom til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Slå “Brug bevægelser på pegefeltet til at zoome” til.
Gør et af følgende:
Skift hurtigt mellem zoomet ind og zoomet ud> Tryk to gange på pegefeltet med tre fingre.
Zoom ind og ud gradvist: Tryk to gange på pegefeltet med tre fingre, og træk.
Skift zoomområdets format, størrelse og placering.
Du kan tilpasse, hvor meget af skærmen du vil zoome på, og hvor zoomområdet vises.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Tilgængelighed i indholdsoversigten, og klik derefter på Zoom til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på lokalmenuen “Zoomformat”, og vælg, hvordan du ønsker, at zoom skal vises på skærmen:
Fuld skærm: Zoom fylder hele skærmen. Klik på Vælg skærm, hvis du vil zoome på hele skærmen af en ekstra skærm.
Delt skærm: Zoom vises i kanten af skærmen.
Billede i billede: Zoom vises i et felt omkring markørens placering.
Hvis du vælger zoomformatet Delt skærm eller Billede i billede, kan du ændre zoomvinduets størrelse og placering. Klik på Størrelse og placering, og gør et af følgende:
På Delt skærm: Træk i skillelinjen for at ændre zoomvinduets størrelse. Hvis du vil flytte vinduet, skal du trække det til en anden kant på skærmen. Klik på OK, når du er færdig.
På Billede i billede: Træk i en kant eller et hjørne for at ændre zoomvinduets størrelse. Træk i vinduet for at ændre dets placering. Klik på OK, når du er færdig.
Du kan vælge flere avancerede indstillinger for det zoomformet, du har valgt.
Du kan hurtigt slå zoom til eller fra i vinduet Tilgængelighedsgenveje ved at trykke på Alternativ-Kommando-F5 (eller ved hurtigt at trykke tre gange på Touch ID, hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID).
Du kan bruge din mus eller dit pegefelt til at zoome ind på PDF-dokumenter, websider og billeder ved bl.a. at trykke og knibe. Se Apple-supportartiklen Brug Multi-Touch-bevægelser på din Mac.
Du kan også ændre størrelsen for tekst og andre emner på skærmen.