macOS High Sierra

Få oplysninger hurtigt med Dashboard

Dashboard er en samling af små programmer, kaldet “widgets”, der kan bruges til mange formål, f.eks. holde øje med aktiekurser, finde vejrudsigter osv.

Bemærk: Du kan også bruge widgets i oversigten I dag i Meddelelsescenter. Du kan få flere oplysninger i Brug Meddelelsescenter.

Slå Dashboard til

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Mission Control.

    Åbn Mission Control for mig

  2. Klik på lokalmenuen Dashboard, og vælg derefter hvordan Dashboard skal vises.

    • Som Space: Dashboard vises i et separat område (space). Du kan aktivere Dashboard ved at trykke på dets tastaturgenvej eller ved at flytte mellem områder.

    • Som overligger: Dashboard vises oven på skrivebordet.

Indstil Dashboard-genveje

Afhængigt af den mus eller det pegefelt du har, vises der evt. to kolonner med lokalmenuer i området Genveje til tastatur og mus.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Mission Control.

    Åbn Mission Control for mig

  2. Klik på lokalmenuen Vis Dashboard nederst i indstillingsvinduet i området Genveje til tastatur og mus, og vælg derefter en tastaturgenvej.

    Hvis der vises en anden lokalmenu til Vis Dashboard, kan du vælge en genvej til musen.

  3. Klik på Aktive hjørner, klik på en lokalmenu, og vælg derefter Dashboard.

    Når du flytter markøren til det pågældende hjørne, åbnes Dashboard.

Åbn Dashboard.

  • Spørg Siri: Klik på symbolet for Siri menulinjen, og sig f.eks. “Åbn Dashboard”.

  • Fra Launchpad: Åbn Launchpad, og klik på Dashboard.

  • Fra et pegefelt: Hvis Dashboard er indstillet som et område (space), skal du skubbe til højre med tre fingre. Du lukker Dashboard ved at skubbe til venstre.

  • Fra en mus: Klik med musen vha. den genvej til mus, du har indstillet i vinduet Mission Control.

  • Fra et tastatur: Tryk på den tastaturgenvej, der er indstillet i vinduet Mission Control.

Du lukker Dashboard ved at trykke på esc-tasten, klikke et vilkårligt sted på skærmen eller bruge genvejen til musen eller pegefeltet igen.

Vælg widgets, der skal vises i Dashboard

  • Tilføj en widget: Klik på knappen Tilføj i nederste venstre hjørne af skærmen i Dashboard, og klik derefter på en widget.

    Du organiserer widgets på dit Dashboard ved at trække dem rundt på skærmen.

  • Fjern en widget: Klik på knappen Fjern i det nederste venstre hjørne af skærmen i Dashboard, og klik derefter på lukkeknappen på den widget, du vil fjerne.

    Hvis du ikke kan se en lukkeknap, kan du holde Alternativtasten nede og flytte markøren hen over den pågældende widget.

Vælg indstillinger til widgets

Nogle widgets lader dig ændre indstillinger. Du kan f.eks. ændre skriften og farven på en huskeseddel i din widget Huskesedler.

  • Flyt markøren hen over en widget i Dashboard, og klik derefter på knappen Info for at se widgetindstillingerne, hvis knappen er tilgængelig.