macOS High Sierra

Del din printer

Du kan dele din printer med en anden Mac eller med en UNIX-computer. Computerne skal være tilsluttet det samme lokalnetværk som din Mac, og Mac-brugerne skal have OS X v10.4 eller en nyere version.

Printerdeling bruges typisk af printere, som ikke er netværksprintere eller trådløse printere, men er sluttet direkte til en computer. Du behøver ikke at dele netværksprintere, trådløse printere eller AirPrint-kompatible printere, da de allerede er fælles på netværket.

  1. Åbn vinduet Deling (vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Deling), og vælg derefter afkrydsningsfeltet Printerdeling.

    Åbn Deling for mig

  2. Vælg de printere, du vil dele, under Printere.

    Når du deler en printer, kan alle brugere (“Alle”) på netværket som standard bruge den. Hvis du vil begrænse adgangen til bestemte personer, skal du fortsætte med trin 3 og 4.

  3. Klik på knappen Tilføj nederst på listen Brugere, og gør derefter et af følgende:

    • Vælg en bruger fra Brugere & grupper, som inkluderer alle brugere på din Mac.

    • Vælg en bruger fra Netværksbrugere eller Netværksgrupper, som inkluderer alle på netværket.

    • Vælg en person fra dine kontakter. Skriv en adgangskode til personen, og klik derefter på Opret konto.

  4. Når du føjer personer til listen Brugere, nulstilles adgangen til den fælles printer til Ingen adgang for brugere på netværket (“Alle”). Hvis du vil give alle adgang igen, skal du klikke på trekanterne og derefter vælge Må udskrive.

Du fjerner en bruger ved at vælge navnet og klikke på knappen Fjern . Du kan ikke fjerne Alle.